Sex i centret

Det er slut med, at sex-butikker gemmer sig bag nedrullede gardiner. Nu rykker der en ind i Fyns største indkøbscenter og sørger for, at sexlegetøj bliver en handelsvare på lige fod med hamburgerryg og legoklodser.

Løse håndled

Lak, latex, dildoer og trådløse æg. Butikken Hot Girl er rykket ind i Sølvgade i Rosengårdcentret med 300 kvadratmeter fristelser.

Dermed følger centret i fodsporene på flere af de store indkøbscentre herhjemme, der har åbnet for sexbutikkerne.

For et år siden ville I ikke være med på vognen - hvorfor nu?

- Jeg vil ikke sige, at vi ikke ville, men jeg tror bare at for et år siden, der var vi lidt mere løse i håndledene omkring det, fortæller direktør Carsten Lindblad.

Blandt kunderne i Rosengårdcentret er der tilsyneladende en overvejende positiv stemning over for den nye butik.

- Jeg kunne da sagtens finde på at gå ned og kigge, fortæller en kvindelig pensionist.

Se meget mere på TV 2/Fyn klokken 19.30

Oversigt

    Oversigt