Sexsygdom løs i Odense

Mandag invaderes Odense af en sexsygdom, som vil smitte byens unge - hvis den ikke bliver stoppet af et kondom først.

Onsdag kan unge i Odense blive smittet af en sexsygdom. Det sker, når eventen "Sexsygdommen er løs" kommer til byen og slipper en mandshøj sexsygdom og et lige så stort kondom løs i Vestergade og på byens uddannelsesinstitutioner.

Det sker som led i Sundhedsstyrelsens landsdækkende kampagne "Kun med Kondom".

Nøgleordet for eventen er synlighed. De unge, der følger opfordringen og kommer ned i Odense centrum mandag eftermiddag, har bl.a. mulighed for at komme med deres bud på, hvordan en sexsygdom ser ud i konkurrencen "Tegn en sexsygdom".

- Normalt er en sexsygdom som f.eks. klamydia jo usynlig. Over 50 procent af alle mænd og kvinder mærker overhovedet ikke, hvis de bliver smittet. Men med denne event har vi gjort det usynlige synligt, så de unge ved selvsyn kan se sexsygdommen. Så bag om humoren ligger selvfølgelig nogle seriøse budskaber om, at hver fjerde under 25 år har været smittet af en sexsygdom, og at det derfor er vigtigt at bruge kondom for at beskytte sig, forklarer underviser Cathrine Smidt fra Sex & Samfund.

Oversigt

    Oversigt