Sidste opgør før julepause: OB-trup er klar

OBs cheftræner Kent Nielsen har udtaget truppen til søndagens kamp mod FCK. Tre skader plager holdet, der er klar til at slutte godt af.

Søndagens kamp mod FCK i Parken er den sidste, inden fodboldspillere og -trænere går til jule- og nytårspause.

Det seneste indbyrdes opgør mellem OB og FCK endte med en fynsk sejr på 1-0.

OB-anfører, Hallgrimur Jonasson, glæder sig til søndagens kamp, hvor han forventer en fysisk præget kamp mod en stærk modstander.

- FCK er et godt hold, og de er fysisk stærke. Det bliver en sjov kamp, og det er jo vores sidste kamp inden pausen. I truppen har vi aftalt, at vi skal slutte godt af, så det er bestemt planen. Følelsen er god inden kampen, fordi vi spiller godt for tiden, men det bliver en hård kamp, siger OB-kaptajnen inden søndagens kamp mod FCK til ob.dk.

Følgende er ifølge ob.dk udtaget til søndagens kamp:

1. Michael Tørnes
2. Mikkel Kirkeskov
4. Hallgrimur Jonasson
5. Lasse Nielsen
7. Emil Larsen
8. Mohamed El Makrini
9. Rasmus Falk
10. Rasmus Festersen
14. Jens Jakob Thomasen
17. Kenneth Zohore
18. Azer Busuladzic
19. Mikkel Desler
21. Mathias Greve
22. Ari Skulason
24. Oliver Lund
25. Maksym Koval
26. Matti Lund Nielsen
28. Anders K. Jacobsen 

Truppen er dermed uden de skadede Lasse Kryger, Magnus Pedersen og Michael Falkesgaard.

Søndagens kamp mellem FCK og OB går i gang klokken 18.

Oversigt

    Oversigt