Skadesplaget målscorer: - De små drømme hjælper mig

Når OB-backen Ryan Johnson Laursen er nede bruger han familie, venner og professionel hjælp for fortsat at tro på sin fodboldkarriere.

Efter en noget tøvende start fik OB for alvor hul på bylden i weekenden, da Randers blev sendt hjem med et 3-1-nederlag.

Og en af succeshistorierne fra sejren kan tilskrives OB's to backer, der begge fik scoret debutant-mål. En af dem var Ryan Johnson Laursen, som besøgte vores studie til en snak om OB og sin egen fodboldkarriere.

Her fortalte den 25-årige amerikansk-fødte danske spiller blandt andet om sin opvækst og sin karriere - specielt var han åben overfor den række af skader, som har gjort en lovende karriere til et virvar af op- og nedture.

Han fik sin fodboldopdragelse BK Skjold på Østerbro i København, skiftede til Lyngby BK og fik fra 2013 til han skiftede til OB i år 56 kampe hos Esbjerg fB.

I netop Esbjerg var han plaget af en del skader, som meget vel kunne have knækket fodboldrømmen, men det skete ikke. Og her bruger han et lille trick:

- Det er de små drømme man gør sig, der hjælper når det står alleværst til, siger Ryan Johnson Laursen, og er ikke bleg for at indrømme, at han drømmer om at stå i VM-finalen og afgøre kampen.

Benytter sig tabu-emne

Han er også åben overfor et tabu-emne i fodboldens verden, og har ikke kun støttet sig til venner og familie, han har også brugt mentalcoaches, når skaderne har været værst:

- Det er noget man ikke snakker så meget om i fodboldverdenen, men det er en vigtig del af det. Så det har jeg brugt, siger Ryan Johnson Laursen.

Se hele interviewet med Ryan Johnson Laursen herunder:

Efter en noget tøvende start fik OB for alvor hul på bylden i weekenden, da Randers blev sendt hjem med et 3-1-nederlag. En del af weekendens succes kan tilskrives OBs to backer, der begge fik scoret debutant-mål. En af dem var Ryan Johnson Laursen, som besøgte vores studie til en snak om OB og sin egen fodboldkarriere.

 

Oversigt

    Oversigt