Skal der en frihedskamp til?

Vollsmose Ungdomsråd vil nu diskutere, hvad der skal til for at få gang i udviklingen i de muslimske miljøer.

Mødet har været planlagt længe, og målet er at diskutere, om der skal ske noget i de muslimske miljøer på kulturelt plan.

- Vi sætter spørgsmålstegn ved, om det er et oprør, der skal til, om det er en frihedskamp, som Mette Frederiksen så fint kalder det, eller om der faktisk allerede er en udvikling i gang.

Sådan siger Nibras Aziz, som er formand for Vollsmoses Undgdomsråd.

Nibras Aziz siger, at hun selv er en fri muslim, men at spørgsmålet netop er, om alle i minoritetsmiljøerne føler sig som fri muslimer. Det er noget af det, der skal debatteres på tirsdag.

Debatmødet er et startskud på at få hul på de problemer, som har været oppe i den offentlige debat.

- Hvis man skal nå ind til kernen, skal man starte med at erkende, at der er et problem. Og de folk, der skal erkende det, er de folk, der bor i de her områder. De danske muslimer har et ansvar for det.

Ifølge Nibras Aziz skal man erkende problemet uden at tænke på fokus på misrepræsentation og generalisering.

- Først når man har erkendt problemet, så kan vi begynde at snakke om løsninger.

Hun fortæller, at de store problemer er de religiøse autoriteter. Man kan dog ikke generalisere, og selvom det kun er få autoriteter, der skaber den slags problemer, som har været fremme i medierne, så er det stadig et problem. 

Se hele interviewet med Nibras Aziz, som er formand for Vollsmose Ungdomsråd.

 

Oversigt

    Oversigt