Skatten i kommunerne stiger med 2 mia

Landets kommuner har ikke fjernet så meget som en krone af den planlagte skattestigning, så nu venter Thors hammer.

- Det ser sort ud, det må vi jo erkende - der er meget stor afstand, siger rådmand i Odense, Anker Boye (S), næstformand i Kommunernes Landsforening til Jyllands-Posten.

I stedet for at barbere en skattestigning på 1,2 mia. kr. væk fra 2008-budgetterne, er den samlede skattestigning i stedet steget.

Det viser kommunernes indberetninger til Kommunernes Landsforening, som nu må gå den tunge gang til regeringen med en brudt aftale.

Den tunge gang

Ifølge Jyllands-Postens oplysninger har de planlagte skattestigninger nu rundet to milliarder. Dermed bliver det ekstremt svært at nå ned på de 750 millioner kroner, regeringen giver lov til, indrømmer KL's næstformand Anker Boye (S).

- Det bliver svært, og vi må gå den tunge gang til Finansministeriet og forsøge at forklare, at dette er en reaktion på seks år med stram, økonomisk styring, siger Anker Boye til Jyllands-Posten

- Desuden skal de kommunale budgetter ses som svaret på en statsminister, der i de seneste måneder ikke har talt om andet end mere velfærd og øget kvalitet i servicen. Det øger presset på kommunerne, siger Anker Boye.

Fakta om skat

Oversigt

    Oversigt