Det resulterede i en sur smiley og et bødeforlæg på 10.000 kroner, da Fødevarestyrelsens kontrollanter lagde vejen forbi Korup Bageri 7. august 2024. Det fremgår af Fødevarestyrelsens kontrolrapport.
Det var rengøringen i baglokalet, den var gal med.
- I baglokale ses der flere steder skimmellignende vækst på væg bag stor reol, hvor der bliver opbevaret tørvarer, emballage samt udstyr og bag palle med sække af rugmel, skriver Fødevarestyrelsen i rapporten.
Det kom da også bag på virksomheden.
- Det havde vi ikke set, vi vil få varerne flyttet og behandlet væggen, lyder virksomhedens kommentar i rapporten.