Skoleleder om Majas forsvinden: Hun kommer formentlig i skole igen i morgen

Autistiske Maja blev 14 timer efter hendes forsvinden fundet i god behold i Sverige. Hun kommer formentlig i skole igen i morgen, fortæller skoleleder.

Hele Danmark så med tirsdag den 9. april, da det kom frem, at 14-årige Maja var forsvundet. Hun går i specialskole på Enghaveskolen i Bolbro.

quote Der har jo været mange følelser i denne her sag, så folk skal have den fornødne hjælp i form af noget psykologhjælp.

skoleleder Jørgen Schoop

Efter at have ledt efter hende i flere timer, fik Fyns Politi befolkningen til at hjælpe med at lede efter den 14-årige pige. Det viste sig dog, at det var vores svenske naboer, som skulle ende med at finde den unge Maja 300 kilometer væk fra Odense.

Dagen efter Majas forsvinden fortæller skolelederen på Enghaveskolen til TV 2/Fyn, at både elever, forældre og lærere er påvirket af gårsdagens hændelse.

Men skolelederen Jørgen Schoop regner dog med at se Maja igen i morgen.

- Maja er påvirket på den måde, at hun er enorm træt. Så hun er selvfølgelig ikke i skole i dag. Vi forventer og håber dog, at hun kommer igen i morgen, siger han.

Maja er eventyrlysten

Hvordan er Maja som person?

- Maja er en handlestærk pige, som tager aktion på nogle af sine handlinger fortæller Jørgen Schoop og fortsætter. Hun har jo måske tænkt, at det her var et spændende eventyr og en spændende tur, som hun skulle ud på.

Fokus på krise- og psykologhjælp

På specialskolen Enghaveskolen i Bolbro har man en psykolog tilknyttet. Psykologen er til for at hjælpe primært elever.

I de kommende dage har forældre og lærere dog også mulighed for at benytte sig af den tilknyttede psykolog.

- Moderen er ramt efter episoden i går, og hun er naturligvis også blevet tilbudt krisehjælp hos os. Hun kunne dog ikke i går, men vi forventer, hun kommer i morgen. Vi skal jo i fællesskab virkelig arbejde på, at sådan en hændelse aldrig sker igen, siger skolelederen.

Jørgen Schoop tager hele episoden alvorligt. Både personale, elever og forældre bliver informeret om episoden med Maja.

- Klokken otte i morges samlede vi hele personalet. Både dem som har været med inde over sagen, og dem, som ikke kendte noget til gårsdagens hændelse. Der har jo været mange følelser i denne her sag, så folk skal have den fornødne hjælp i form af noget psykologhjælp, Jørgen Schoop til TV 2/Fyn.

quote Maja er en handlestærk pige, som tager aktion på nogle af sine handlinger fortæller Jørgen Schoop og fortsætter. Hun har jo måske tænkt, at det her var et spændende eventyr og en spændende tur, som hun skulle ud på.

Jørgen Schoop, skoleder

Flere forældre havde også valgt at holde deres børn hjemme efter tirsdagens historie.

Politiet skriver, at Maja er okay efter omstændighederne. Det bekræfter skolelederen også.

Gårsdagens indslag - Maja er fundet i god behold

Oversigt

    Oversigt