Skuffet Kløve efter pokal-exit: - Jeg er sgu ked af det

Troels Kløve spillede en uheldig hovedrolle, da OB onsdag aften tabte med 0-4 mod FC Midtjylland.

Midtbanespilleren Troels Kløve og resten af OB-mandskabet blev onsdag aften sendt ud af pokalturneringen med at brag, da de tabte med hele 0-4 mod FC Midtjylland.

I kvartfinalen hjemme mod Esbjerg blev Kløve den store helt, da han scorede på det afgørende spark i straffesparkskonkurrencen. Også onsdag kom han til at spille en afgørende rolle – dog næppe på en måde, han ønsker at huske.

Med et yderst uheldigt selvmål bragte midtbanespilleren FCM foran efter en halv times spil.

- Skuffende. Som en afgørende faktor for at det endte, som det gjorde, så bærer jeg selvfølgelig en stor del af ansvaret. Og det er jeg super ked af. Så undskyld Fyn, undskyld Odense, sagde Troels Kløve efter kampen til OBs hjemmeside.

Tungt

Nederlaget sad stadig tydeligt i OB-spilleren, der ellers har spillet et flot forår.

- Det er sgu tungt at være nået til semifinalen og så fucke up på den måde. Jeg er sgu ked af det, erkendte en ramt Troels Kløve.

På søndag er der chance for genoprejsning for OB-mandskabet, når Superligaens førerhold fra FC København kommer til Odense. Og den mulighed har Troels Kløve ikke tænkt sig at forspilde.

- Op med brystet og videre på søndag. Jeg ser frem til et brag af en kamp. Vi har stadig tredjepladsen at kæmpe for. Europa-muligheden er der stadig, og den skal vi jagte med 120 procent. Så den skal bare have fuld gas, sagde Kløve.

Kampen mod FC København starter klokken 19 på Odense Stadion søndag aften.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Oversigt

    Oversigt