Skulpturbiennale åbner i Hollufgård Park

Skulpturer kan udtrykke sig på helt nye måder, når de får lov at boltre sig i fri natur. Og det gør vidt forskellige skulpturer på Der åbner Skulpturbiennale 2016 i Hollufgård Park i Odense.

Dansk Billedhuggersamfunds traditionsrige open air skulpturbiennale vises i år i parken omkring herregården Hollufgård ved Odense.

I alt 32 professionelle billedhuggere udstiller 60 skulpturer i parken med vandløb, sø og fine hækrum, der vil udgøre en spetakulær kulisse for kunstværkerne.

Her kan der opleves skulpturer i alle størrelser og udtryksformer. Fra klassiske, naturalistiske til nonfigurative og eksperimenterende værker i granit, marmor, keramik,stål, bronce,træ og glasfiber.

Udstillingen arrangeres i samarbejde med Gæsteatelier Hollufgård.

I samme periode præsenteres “ArtPark 16 - Tilsynekomster” i herregårdsskoven, som ligger I forbindelse med parken. Det er et et internationalt skulpturprojekt med 20 kunstnere og 21 værker.

Udstillingen åbner lørdag klokken 14 og varer til 30. oktober. Der er gratis adgang hver dag døgnet rundt.

Oversigt

    Oversigt