Smadrede rude og brød ind i Lidl

En 38-årig odenseaner blev natten til lørdag anholdt og sigtet for indbrud i en Lidl-butik i det østlige Odense.

Fyns Politi kunne natten til lørdag anholde en 38-årig lokal mand fra Odense, mens han var i færd med at begå indbrud i Lidl-butikken på Cikorievej.

Politiet modtog anmeldelsen klokken 03.53, hvor et vidne havde set en mand smadre en rude og bryde ind i butikken.

- Manden var stadig i butikken, da vi ankom. Så han blev anholdt og taget med en tur på politigården, fortæller vagtchef ved Fyns Politi, Hans Jørgen Larsen.

Den anholdte odenseaner er nu blevet sigtet og løsladt igen. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

 

Oversigt

    Oversigt