Smadremanden: - I er fandme nogen bøsserøve hele bundtet

Zirkus Nemo har endnu engang fundet vejen frem til Dyreskuepladsen i Odense. Og jo smadremanden fra Otterup er der også – mod Søren Østergaards vilje.

Mange elsker ham – andre hader ham. Men smadremanden fra Otterup er nu officielt i Odense. Men hvad han finder på i manegen vil Søren Østergaard ikke røbe, da TV 2/FYN besøger pladsen inden aftenens forestilling.

- Han er der. Mod min vilje er han der igen i år. Han render jo rundt og terroriserer alt og alle.

Men ud over Smadremanden er der også en ny figur i teltet.

- Jeg har lavet baglænsmanden. En mand, der går baglæns. Til stort chok for publikum, fordi jeg simpelthen går baglæns. Og det er jo ikke noget man ser hver dag.

Se hele interviewet med Søren Østergaard

Zirkus Nemo slutter sin turné i Odense.

Kan fynboerne forvente noget specielt så?

- Nej, afviser en grinende Søren Østergaard.

Og så alligevel.

- Jo, de får en længere forestilling end de fik i Horsens, da vi havde premiere i april. Det er fordi jeg improviserer, så showet er blevet 20 minutter længere.

Oversigt

    Oversigt