Smidt ud: Uden en praktikplads kan eleverne ikke fortsætte på deres erhvervsuddannelse

Der mangler 21 praktikpladser i fynske kommuner til elever, der uddanner sig til pædagogiske assistenter. Kommuner har ikke de penge, det koster at ansætte flere elever, efter optaget på skolen er øget. Direktøren for Social- og Sundhedsskolen forsøger at råbe kommunerne op.

De tre elever på fotoet herover bliver om få uger smidt ud af deres erhvervsuddannelse til pædagogisk assistent sammen med flere af deres klassekammerater. De brænder for deres fag, men de kan ikke få en praktikplads.

- Det er mega nederen, fordi det er min drømmeuddannelse, ellers ville jeg ikke gå her, konstaterer en ærgerlig Amira Amalie Jørgensen.

Hun og hendes klassekammerater har sendt flere ansøgninger til fynske kommuner, der opretter elevpladser i deres institutioner til studerende på uddannelsen. Uden held.

- Selv om vi gør det godt i skolen og får gode karakterer, så bliver vi smidt ud. Det er ikke det samme i gymnasiet, hvor der skal mere til, før det sker, supplerer Anne Sofie Boye Jensen.

- Man står tilbage som et stort spøgsmålstegn. Hvad så nu? Spørger Line Dyrehave Lund Pedersen.

Gunna Funder Hansen, direktør for Social- og Sundhedsskolen i Odense, har ikke et positivt svar til de tre elever. Men hun har netop skrevet til samtlige fynske kommuner med en opfordring til at oprette flere pladser til eleverne fra uddannelsen til pædagogisk assistent.

- Det er et voldsomt nederlag for et ungt menneske, som har en drøm om at skulle ud og arbejde med mennesker, at vi nu må sende dem ud af uddannelsen. Det er også dybt problematisk for erhvervsuddannelserne, at vi sætter unge i gang, og de kvalificerer sig til et hovedforløb, men så vil ingen ansætte dem. Det kan på den lange bane betyde, at de holder op med at vælge vores uddannelser, siger direktøren. 

Flere elever

Der mangler især elevpladser i år, fordi Undervisningsministeriet sidste år gav landets Social- og Sundhedsskoler lov til at optage flere elever på uddannelsen til pædagogisk assistent. 

Øget optag på uddannelsen til pædagogisk assistent

Det kunne dog ligne en god idé, at de fynske kommuner løftede deres del af ansvaret for at uddanne flere assistenter til faget. I 2022 manglede der 4.000 pædagoger i landets daginstitutioner, viser en undersøgelse fra BUPL. 43 procent af daginstitutionslederne måtte sidste år ansætte en medarbejder uden en pædagoguddannelse i en pædagogstilling for at udfylde hullerne. 

En fremskrivning spår, at der i 2030 vil mangle 14.000 pædagoger.   

Gunna Funder Hansen, direktør for Social- og Sundhedsskolen i Odense.
Gunna Funder Hansen, direktør for Social- og Sundhedsskolen i Odense.
Foto: Thomas Larsen-Bjerre / Skærmbillede

Derfor ærgrer det også direktøren for Social- og Sundhedsskolen, at hun nu må sende 21 potentielt kommende medarbejdere til faget ud af uddannelsen, før de er i mål. 

- Det er problematisk, at vi ikke får uddannet flere til det velfærdsområde. Lige som jorden brænder under for eksempel sosufaget lige nu, hvor de i kommunerne ikke kan skaffe personale nok, så vil der ikke gå ret lang tid, før jorden brænder lige så voldsomt på det pædagogiske område, siger Gunna Funder Hansen.

Det rammer ikke alene kommunerne, faget og unge, der drømmer om uddannelsen.

- Konsekvensen bliver, at det i fremtiden vil være ufaglærte, der skal passe vores børn. Det synes jeg selvfølgelig ikke er godt nok, lyder det fra direktøren.

Ingen finansiering

Det er godt 168.000 kroner, der kiler sig ind mellem kommunerne og de unge elever. Det er cirka, hvad det koster kommunen at ansætte en elev i de godt to år, de er i deres praktikforløb. Et forløb, hvor de er på praktikstedet - en kommunal institution - halvdelen af tiden, mens de den anden halvdel af tiden er på skolen. 

Flere af de fynske kommuner, der ikke har skruet op for antallet af elevpladser, efter det øgede elevoptag, siger til TV 2 Fyn, at det er svært at finde pengene.

- Vi har overvejet at skrue op for ansættelserne, men vi har været udfordret på økonomien, siger Jan Præstholm, direktør for Uddannelse, Børn og Familie i Assens Kommune.

I Svendborg Kommune, der ansætte seks af eleverne på uddannelsen i stedet for de 11, skolen nu er nået frem til, de burde med den nye fordeling, er meldingen den samme.

Jonas Wittendorff, direktør for Børn, Unge, Kultur og Fritid i Svendborg Kommune.
Jonas Wittendorff, direktør for Børn, Unge, Kultur og Fritid i Svendborg Kommune.

- Kommunerne har ikke den slags ekstra penge liggende, men vi håber, at vi med forhandlingerne for 2024 får mulighed for at hjælpe flere af de unge i praktik og hjælpe i forhold til den mangel på arbejdskraft, der kun bliver værre de kommende år, siger Jonas Wittendorff, direktør for Børn, Unge, Kultur og Fritid i Svendborg Kommune.

Ingen erfaring

De elever, TV 2 Fyn har talt med, har fået afslag med den begrundelse, at de manglede erfaring. Og det lyder paradoksalt i deres øre.

- Vi er på uddannelsen for at få erfaring, og praktikken skal bruges til at netop at få den erfaring, konstaterer Amira Amalie Jørgensen.

Direktøren for Social- og Sundhedsskolen opfordrer også stadig kommunerne til nu at finde pengene til de 21 elever.

- Jeg forstår godt, at pengene ikke er derude, men igen: det er en kortsigtet strategi, siger Gunna Funder Hansen.

Eleverne håber, at kommuner lytter.
Amira Amalie Jørgensen har også en praktiksamtale mere i kalenderen. 

- Hvis ikke jeg får pladsen, søger jeg job i en børnehave, funderer hun.

Vi har tidligere fortalt om manglen på sosu-medarbejder i ældreplejen. Det har vi gjort i forbindelsen med vores dækning af den fynske ældrepleje med serien Pleje eller Panik

Oversigt

    Oversigt