Smittetrykket stiger igen i Vollsmose

Incidenstallet i Vollsmose er fortsat seks gange højere end i resten af Odense.

For fem dage siden var incidenstallet i Odensebydelen Vollsmose nede på 568,7. Siden da er tallet, der er et udtryk for smittetrykket, steget i Vollsmose, mens det i det øvrige Odense er stort set uforandret.

Mandag er incidenstallet i Vollsmose 689,1. Det er seks gange højere end resten af kommunen, der har et samlet incidenstal på 112,3.

Hvor stammer tallene fra?

Det seneste døgn har syv test foretaget i Vollsmose vist sig at være positive. I alt er 63 personer testet positive den seneste uge.

Mange testes anden påskedag

Det samlede incidenstal for Danmark ligger på 72,3, og Odense Kommune ligger derfor over landsgennemsnittet. I alt er 230 odenseanere blevet isoleret med positive coronatest de seneste syv dage.

Hen over påsken lader mange sig teste. Særligt anden påskedag er køerne til testcentrene lange, og det vil muligvis afspejles i morgendagens tal.

Det skyldes, at coronapasset træder i kraft fra tirsdag den 6. april. Det betyder, at du enten skal kunne fremvise en negativ coronatest, der maksimalt er 72 timer gammel, et vaccinationskort eller dokumentation for, at du tidligere har været smittet med coronavirus, for at kunne gå til eksempelvis frisøren eller i skole.

Samtidig opfordrer flere arbejdspladser til, at man lader sig teste to gange om ugen.

Hvad er incidenstal?

Oversigt

    Oversigt