Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Smuglede over 1 ton hash - gemte det i grisetransporter

En 42-årig mand er blevet idømt seks års fængsel for sin rolle i indsmuglingen af 1030 kilo hash.

Det oplyser National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK).

De mange kilo hash var gemt i en grisetransport, der kørte fra Spanien til Danmark. Her blev hashen leveret til adresser flere steder i landet.

Frank Stolzenbach, der er fra Odense-egnen, tilstod fredag, da han var for Retten i Roskilde.

Han har erkendt, at han ad tre omgange i perioden fra oktober til november 2020 havde organiseret transporten af i alt 1030 kilo hash fra Malaga i Spanien til Danmark. Det gjorde han sammen med flere andre.

Den 42-årige blev samtidig dømt for besiddelse af to pistoler med tilhørende ammunition og besiddelse af knap 1200 gram hash.