11. september indvies en helt særlig sti, som er skabt af Psykiatrisk Afdeling Odense i samarbejde med Odense Kommune.
Stien skal med skabernes egne ord give en "verbal krammer til dem, som har behov", oplyser de i en pressemeddelelse.
Stien finder man på Assistenskirkegården, hvor der langs ruten er små skilte med korte budskaber fra mennesker, som har haft ondt i livet. Derfor bærer ruten også navnet "Håbets Sti".