Sorthåret mand efterlyses i drabssag

Vidner har set en mystisk mørklødet mand forsøge at gemme sig i buskads nær stedet, hvor ægtepar blev skudt.

Vidner har set en cirka 40-årig mand opføre sig mystisk omkring det sted, hvor et fynsk ægtepar på 53 og 49 år onsdag aften blev dræbt af flere skud.

Ifølge vidnerne forsøgte den mystiske mand at gemme sig i et buskads omkring det formodede gerningstidspunkt ved 19.45-tiden.

- Ham er vi meget interesseret i at finde frem til. Også hvis han ikke er gerningsmanden, for så kan det være, at han har set noget, siger vicepolitikommissær Jack Liedecke ved Fyns Politi.

Manden beskrives som mørklødet og med bølget mørkt og kraftigt hår. Han var iført en grå fleecejakke.

Oversigt

    Oversigt