Tanja Pryds nærstuderer sit ansigt i hjemmeplejebilens bakspejl en tidlig morgen i juni 2021.
Hun har en underlig fornemmelse omkring munden. Måske hænger den ene mundvig?
Det summer også i den ene arm.
Hun har kun en time tilbage af nattevagten, så hun slår det hen og suser videre til næste borger, hvor hun mødes med en kollega. Det er en af de ældre, der skal liftes, og det skal de være to til.
Pludselig kan hun ikke bruge sin arm, da de står med borgeren i liften. Herfra går det stærkt. Vagtlægen sender en ambulance, der kører hende på OUH med de blå blink snurrende.
Mindre end to timer efter, har hun fået diagnosen. Blodprop i højre side af hjernen. Hun har også fået behandling med blodfortyndende medicin.
Siden den dag har Tanja Pryds været sygemeldt.
Sosu'er sætter tilsyneladende i højere grad end andre faggrupper helbredet på spil, når de går på arbejde for at tage sig af de borgere, der har brug for deres hjælp.
De havner i hvert fald oftere end lærere, sygeplejersker, frisører, murere og tømrere på førtidspension. Det viser en undersøgelse fra pensionskoncernen PenSam.
Samtidig toppede Sosu'er i 2022 listen med gennemsnitligt langtidssygefravær blandt 74 jobgrupper. En liste, der har været publiceret siden 2012 af det Nationale forskningscenter for Arbejdsmiljø.
Lars L. Andersen, professor bag undersøgelsen, forklarer, at arbejdsmiljøet kan være en af grundene til, at sosu'er topper listen over langtidssygefravær.
- De har både udfordringer for kroppen og for hovedet. I modsætning til for eksempel håndværkere, der har arbejde, som udfordrer kroppen, men de skal til gengæld ikke dagen lang tage stilling til andre menneskers udfordringer og problemer, siger han.
Han peger på, at det netop er udfordringer i flere hjørner af arbejdslivet, der præger sosu'ernes hverdag, og det gør dem særligt udsatte. De er under tidspres og har mange forskellige opgaver på en vagt. De har fysiske udfordringer med blandt andet løft. Der er høje følelsesmæssige krav. I hjemmeplejen kører de også rundt alene, langt væk fra kollegerne og ledelsen, og det kan blive ensomt.
- Det er udsat for en cocktail-effekt.
Løsningen er ledelse
29-årige Tanja Pryds blev altså en af sosu’erne bag tallene i statistikken over sosu'er med langtidssygefravær. Hverken lægerne eller hende selv kan dog sige, at hendes sygdom har noget at gøre med hendes job.
- De ved ikke hvorfor, men de kan godt mistænke stress, siger Tanja Pryds.
Var der ikke noget andet i dit liv, der kunne være årsag til det?
- Nej, jeg var inde i en god periode i mit privatliv.
Det var især de mange besøg hos de ældre, der pressede Tanja Pryds.
- Når der var en sygemeldinger, blev besøgene delt ud på os andre. De nætter var ekstremt hårde. Det resulterede i, at vi snerrede af hinanden internt, fordi vi var så pressede. Det kunne ske på tre til fire vagter om ugen, hvor vi så snildt nåede op på mere end 40 besøg, fortæller hun.
Og så var kollegaskabet heller ikke det bedste. Tanja Pryds mener, at en ledelse, der tog et større ansvar, kunne være en løsning.
- Jeg ville ønske, at ledelsen havde gjort noget ved det i stedet for at sige, de ville få styr på det, og så skete der ikke noget. Vi blev ved med at få de ekstra tre, siger hun.
Lars L. Andersen er enig med Tanja Pryds.
- Det kræver for det første en god ledelse, siger han og uddyber:
- Anerkendelse og indflydelse på sit arbejde er to afgørende ting, man kan arbejde med. Vi kan se på tværs af undersøgelser, at det er noget af det, der betyder mest for helbredet, forklarer professoren.
Men kollegerne har også et ansvar, mener han.
- Man kan også godt stimulere kollegaskabet, så man får et bedre samarbejde. Det kunne være en struktur, hvor man arbejder mere sammen i teams, og her er anerkendelse et fælles ansvar. Det er ikke kun lederne, men også kollegerne, der kan arbejde med det, siger Lars L. Andersen.
Det er netop en af de løsninger, de kigger på i Odense Kommune, lyder det fra Brian Dybro (SF), Ældre- og Handicaprådmand.
- Vi har et forsøg kørende med tværfaglige teams. Det skal vi evaluere til sommer. Fungerer det, skal det rulles ud til andre grupper i ældreplejen, fortæller Brian Dybro.
- Nu skal jeg videre
Det er dog for sent for Tanja Pryds, der ikke længere har lyst til at arbejde i hjemmeplejen. Hun har besluttet sig for, at hun vil uddannes chauffør i stedet.
- Jeg kan ikke forestille mig, at jeg ikke skal arbejde mere, men det er et nyt liv, hvor jeg ikke skal køre med 360 kilometer i timen.
Først skal hun også være færdig med sin genoptræning og igennem en arbejdsprøvning.
Vi har tidligere her på TV 2 Fyn fortalt, at også sygefraværet i aften- og natgrupperne i hjemmeplejen i Odense er højt.
Følg med her på tv2fyn.dk på tirsdag den 21. marts, hvor vi livestreamer fra debatten Pleje eller panik? En debat om udfordringer i ældreplejen i Odense og løsninger, der er realistiske lige nu.
I panelet er blandt andet Birgitte Vølund, formand for Alzheimerforeningen, Brian Dybro, rådmand for Ældre- og Handicapforvaltningen og borgmester Peter Rahbæk Juel (S).
