Spelmann med i sidste OB-test

Fynboernes nye midtbanespiller Martin Spelmann er med i den sidste træningskamp inden Superliga-starten.

Det er efterhånden fem dage siden Martin Spelmann kunne kalde sig OB-spiller efter en årrække hos de gule i AC Horsens.

Fredag eftermiddag kan han få sin uofficielle debut i klubbens sidste testkamp mod 1. divisions-holdet Fredericia. Cheftræneren planlægger at give den nye spiller så meget tid som muligt.

- Det er vigtigt at Martin Spelmann bliver introduceret lidt til vores spil, siger Troels Bech til OB.dk frem mod den første kamp mod SønderjyskE.

- Det er klart, at vi skal have vores spil tunet, og vi skal have kigget lidt på, hvordan vi skal klare den første turneringskamp, hvor vi har et par stykker i karantæne. Det er nogle af de ting, der kommer til at præge kampen mod FC Fredericia. Ellers gælder det som i alle andre træningskampe om at se, om man kan løfte sit niveau fra uge til uge. Denne uge har været en god træningsuge med stor indsats. Nu håber vi, at vi kan vise det i kamp, siger Troels Bech.

Kampen spilles fredag klokken 17.00 på Odense Stadion, og der er gratis entre.

Oversigt

    Oversigt