Splid i S i Odense

Socialdemokratiets partiforening i Odense Nord mener det er uforsvarligt at lukke skoler i deres område. Dermed går de stik imod byrådsgruppens politik om skolelukninger.

Forhandlingerne om skolestrukturen starter torsdag. Nu møder socialdemokraterne modstand fra egne rækker.

Partiforeningen i Odense Nord mener ikke det går an at lukke skoler i deres område.

- Det er især vigtigt, at de små børn har en skole i deres nærområde, siger Frank Lundgren, næstformand i Socialdemokratiet Odense Nord.

Partiforeningen i Odense Nord anderkender, at det blir svært at undgå skolelukninger.

Men de mener man skal frede skolerne i deres område.

I det oprindelige forslag til den nye struktur skulle der ellers lukkes to skoler i det område.
 
Men byrådsgruppen holder fast:

- Vi arbejder for hele byen og ikke for nogle lokalområder, siger politisk ordfører for Socialdemokratiet i Odense, Tim Andersen.
Partiforeningen støttes altså ikke af deres egne byrådspolitikere.

Oversigt

    Oversigt