Statsjob til Fyn: Få flytter med

Uddannelses- og Forskningsministeriet flytter forskningsråd med 39 statslige job til Odense. Men kun tre af de ansatte har valgt at flytte til Fyn.

Fredag indvies Det Frie Forskningsråds sekretariats nye kontor i det centrale Odense tæt på Odense banegård.

- Det er en rigtig god dag. Det er vigtigt at få skabt et Danmark i balance, og det er udflytning af arbejdspladser med til at sikre. Vi har haft en alt for stærk koncentration af statslige arbejdspladser i hovedstaden, og det er det vi er ved at ændre på, siger Uddannelses- og Forskningsminister Ulla Tørnæs.

Men halvdelen af de ansatte har valgt at sige deres job op på grund af udflytningen.

Sekretariat har 39 ansatte. Af dem har 18 valgt at blive i jobbet, selvom arbejdspladsen nu er flyttet fra København til Odense. 15 ansatte har valgt at pendle fra København til Odense. Kun tre har valgt at flytte til Odense.

Til gengæld har det givet job til 16 nye ansatte.

- Det afgørende er, at det ikke har været vanskeligt at rekruttere medarbejdere. Nogle har af personlige årsager ikke valgt at flytte med til Odense, og det respekterer jeg, siger Uddannelses- og Forskningsminister Ulla Tørnæs.

quote Det afgørende er, at det ikke har været vanskeligt at rekruttere medarbejdere. Nogle har af personlige årsager ikke valgt at flytte med til Odense, og det respekterer jeg,

 Uddannelses- og Forskningsminister Ulla Tørnæs

En af de nyansatte  er fynboen Jesper Risom, som er ny kontorchef for sekretariatet. Jesper Risom kommer fra en stilling på Odense Universitetshospital som stabschef for afdelingen for Kvalitet, Forskning, Innovation og Uddannelse.

Som kontorchef skal Jesper Risom fremover lede sekretariatet, der understøtter Det Frie Forskningsråds arbejde med årligt at behandle 3000 - 4000 ansøgninger og uddele omkring 960 millioner kroner til originale forskningsidéer og initiativer i dansk forskning.

Det Frie Forskningsråds sekretariats får til huse i University College Lillebælts tidligere lokaler på Asylgade i Odense centrum.

- Det afgørende er, at det ikke har været vanskeligt at rekruttere medarbejdere. Nogle har af personlige årsager ikke valgt at flytte med til Odense, og det respekterer jeg, siger Uddannelses- og Forskningsminister Ulla Tørnæs.

 

Oversigt

    Oversigt