Stearinlys fik fat: Beboer slap med forskrækkelsen

Et glemt stearinlys satte natten til søndag ild til en lejlighed i boligområdet Fuglsang i Næsby.

Ved firetiden søndag morgen slap en person med en tur på OUH efter et glemt stearinlys havde sat ild til lejligheden i boligområdet Fuglsang i Næsby.

Alarmen gik 03.47, men ilden nåede ikke at udvikle sig alvorligt før brandvæsnet fra brandstationen i Bolbro, med en hurtig indsats, fik den slukket, oplyser vagtchef Andres Furbo Therkelsen fra Fyns Politi.

Lejligheden nåede dog at blive fyldt med røg og lejlighedens beboer blev for en sikkerheds skyld sendt til observation for røgforgiftning. Ifølge vagtchefen havde røgen ikke skadet beboeren alvorligt.

Oversigt

    Oversigt