Sting og Paul Simon: Sidste billetter til salg i dag

Hvis du er hurtig og svineheldig kan du stadig nå at få en billet til koncerten med Sting og Poul Simon i Odense tirsdag aften.

Opsætningen af Arena Fyn gik i gang tidligt tirsdag morgen, og i aften går de to verdenstjerne på scenen i Odense, som led i deres Europa-turné.

- Vi har arbejdet på denne produktion i over ni måneder, men det er først i dag, at de allersidste detaljer falder på plads. Og det har givet plads til yderligere 50-60 gæster, siger Tue Kempf fra JVB Concerts.

Billetterne bliver sat til salg via billetnet.dk ved middagstid. Når de endegyldigt sidste billetter er væk, venter der i følge arrangøren de 4700 gæster en helt unik musikalst oplevelse.

- Der vil være 17 mennesker på scenen, og de spiller både numre fra deres solokarriere og fra Police og Simon and Garfunkel. Og så spiller de også hinandens numre, så der venter publikum en kæmpemæssig musikalsk oplevelse, lover Tue Kempf.

Oversigt

    Oversigt