Stjal Jan Boye selv kæden?

Der er gået politisk fnidder i sagen om den stjålne borgmesterkæde. Socialdemokraterne siger, at borgmesteren overdriver og bruger tyveriet i valgkampen. Jan Boye mener, at rivalerne slår plat på sagen.

Eller gjorde Dronning Ingrid?

I dag fik Jan Boye sin kæde tilbage. Overrakt af vicepolitidirektøren på et velbesøgt pressemøde. Men pressemødet var en tand for meget, siger rådmand.

- Jeg synes måske, det er at udnytte situationen til at få en gratis omgang, og jeg synes, der er vigtigere ting at tage sig af end hvorvidt borgmesterkæden ligger på sin plads eller den er i frit omløb, lyder det fra rådmand Peter Rahbæk Juel (soc.dem.).

Peter Rahbæk Juel har på sin Facebook-profil spekuleret i, hvem der har stjålet kæden. Her har der været flere forskellige bud blandt andre Jan Boye selv og den afdøde Dronning Ingrid.

Og det er at slå plat på sagen, lyder det fra Jan Boye.

- Jeg synes, at man som rådmand i byen skal se det her som en alvorlig sag.

- Hvis han (Jan Boye red.) ikke synes det er sjovt, at borgmesterkæden forsvinder en måned inden valget, så tror jeg, han er den eneste i kongerriget, der ikke kan se det, lyder modsvaret fra Peter Rahbæk Juel.

Facebook / Peter Rahbæk Juel

Oversigt

    Oversigt