Stjålet bil brændt af

En stjålet bil blev natten til mandag brændt af i Odense.

Klokken 1.03 natten til mandag fik Fyns Politi meldingen om en bil i brand i Odense. Den brændende bil stod på Ørbækvej tæt ved krydset ved Ikea og Shell-tanken i det sydøstlige Odense.

Beredskab Fyn blev tilkaldt, og brandfolkene fik hurtigt slukket ilden. Da politifolkene tjekkede registreringsnummeret, viste det sig, at den sorte Peugeot var meldt stjålet.

- Vi sætter nu gang i en brandundersøgelse, for at se om vi kan finde ud af, hvorfor bilen blev brændt af, fortæller vagtchefen ved Fyns Politi.

 

 

 

 

 

Oversigt

    Oversigt