Stjernekok skyld i maddiarré

Kantinemad gjorde 87 personer syge i juni. Maden blev leveret fra en kantine, som kokken Thomas Pasfall driver.

TV 2/Fyn fortalte mandag, at 87 gæster blev ramt af colibakterie efter at have spist kenyanske sukkerærter i juni fra en kantine i Odense.

Nu viser det sig, at det var mad fra kantinen i Fællesdimicilet i Odense Havn, som gav gæsterne diarré. Kantinen drives af Thomas Pasfall, som også ejer Munkebo Kro.

De 87 smittede gæster var ansatte i seks virksomheder fra Fællesdomicilet, reklamebureauet Nørgaard Mikkelsen og Stok Emballage i Langeskov, skriver Fyns Stifttidende onsdag.

Ingen kommentar

TV2/Fyn har onsdag formiddag talt med Thomas Pasfall, som ikke har nogen kommentarer til sagen.

Oversigt

    Oversigt