Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Odense havde Skandinaviens travleste Burger King i tre dage

Over 7.000 burgere, 16.000 nuggets og mere end 300 kilo pommes frites blev langet over disken i Burger Kings pop-up restaurant på Tinderbox i år, skriver fast food-kæden i en pressemeddelelse.

I år var første gang Burger King prøvede kræfter med at sælge mad på festivalen, og det blev en bragende succes.

Restauranten holdt til i Magicbox-området, og fra en provisorisk pavillon blev den Skandinaviens bedst omsættende Burger King i tre dage. Det betød, at der hvert 12. sekund blev langet mad over disken.

Sådan gik det til, da Fyn blev støvsuget for nuggets.
Fotograf: Presse/Burger King

- Det er første gang, at Burger King er til stede på en stor dansk festival, og nu har vi kigget tallene igennem, og vi kan se, at det er gået over al forventning. Det gælder ikke kun den store præstation fra vores mere end 50 kolleger, der holdt hovedet koldt under de tusindvis af bestillinger fra de sultne gæster, men mindst lige så vigtigt er den øgede trafik og interesse, som vi oplevede på digitale kanaler, siger Carsten Lambrecht, managing director i Danmark og Sverige.

De mange sultne festivalgæster strømmede til Burger King på Tinderbox, og det betød også, at Burger King blev nødt til at tømme restauranterne på Fyn for blandt andet ekstra nuggets.

 På trods af dette måtte personalet melde udsolgt af nuggets både fredag og lørdag aften.