Store flammer: Kolonihave i Odense næsten udbrændt

Teknikere skal undersøge årsagen, efter at der lørdag opstod brand i en kolonihave i Odense.

Et kolonihavehus i Biskorup Havekoloni i Odense stod lørdag i flammer, og Fyns Politi modtog et alarmopkald klokken 12.28.

- Flammerne stod op gennem taget, og huset er næsten udbrændt, siger vagtchef Lars Thede.

Branden havde bredt sig hurtigt i træhuset, men brandfolkene fik efter kort tid flammerne under kontrol.

Efter to timers slukningsarbejde forlod de kolonihaven.

Teknikere skal undersøge brandårsag

Branden formodes at være opstået i et værkstedslignende skur, hvorefter den bredte sig til selve huset, fortæller vagtchefen.

- Der kommer nogle teknikker ud for at undersøge, hvad der kan være årsagen, siger han.

Der befandt sig ingen mennesker i ejendommen, og der er demed heller ingen tilskadekomne, lyder det.

 

 

 

 

 

Oversigt

    Oversigt