Stork set i Højstrup

En stork spankulerede tirsdag formiddag rundt i nærheden af det militære øvelsesområde ved Højstrup i Odense.

Storken blev set lige før klokken halv et på en mark ved krydset mellem Paarupvej og Vibelundvej.

- Vi gik og satte hegn op, og pludselig så vi storken gå rundt på den anden side af vejen på marken, fortæller Poul Larsen, der arbejder i området.

Storken lettede dog hurtigt og fløj sydpå ind over det tidligere militære øvelsesområde ved Højstrup. Og det er ikke første gang, at der er set storke netop her.

- Nøjagtig samme sted så vi en stork for 3-4 år siden, fortæller Poul Larsen.

Oversigt

    Oversigt