I det fynske folks tjeneste

Storladent dragshow er mere end glimmer og stads

Nattens Dronning er Danmarks største og ældste drag queen-konkurrence, som er blevet afholdt i Odense siden 1994. Men konkurrencen er ikke kun patter, palietter og parykker.

00:18

Nattens Dronning er landets ældste drag queen konkurrence, som har fundet sted i Odense siden 1994. I konkurrencen laver drag queens storslåede sceneshows, mens de lip sync'er til musik. Video: Ida Brodtkorb

- Den dreng skal nok blive til noget stort. 

Sådan sagde Michael Engels oldefar om ham, da han var barn. 

- Og det havde han jo fuldstændig ret i, One Tall Bitch, siger Michael Engel med et stort smil.

Oldefaren havde nok bare ikke regnet med, at det var en stor drag queen med navnet Miss OTB, Michael Engel ville blive. Siden 1997 har han deltaget ti gange i Nattens Dronning, der siden 1994 er blevet afholdt i Odense og nu er Danmarks største og ældste drag queen-konkurrence.

Det er bare et stort kærlighedsrum, det er jo det, der er fedt. Jeg elsker stadigvæk at gøre det efter 22 år

Michael Engel, deltager i Nattens Dronning som Miss OTB

Faktisk er Nattens Dronning nu så stor, at alle billetterne til årets konkurrence på Store Scene i Odeon var revet væk. Ifølge Michael Engel er publikummet til Nattens Dronning altid helt fantastisk.

- Det er bare et stort kærlighedsrum, det er jo det, der er fedt. Jeg elsker stadigvæk at gøre det efter 22 år, siger han. 

Langtfra farverig fortid

Når Michael Engel går på scenen med højt hår som Miss OTB er attituden storladen og ryggen rank. Men egentlig ser han sig selv som et langt mere privat. 

- Det er jo svært at tro, hvis du viser et klip, hvor jeg står og optræder på scenen, at jeg er et mega lukket og genert menneske. Men som OTB er jeg sådan brrrrrr, siger Michael og slår ud med armene. 

Han bærer rundt på en dyster fortid med blandt andet misbrug og incest i barndommen. Netop det handlede hans finaleshow om i år, og på den måde kombinerer han det alvolige og det underholdende. 

Læs også Frygter ikke ny konkurs: - Vilkårene er blevet bedre på Arkaden

- Jeg valgte at fortælle en historie om min fortid. Min fars drikkeri har været et stort problem i min barndom, og så er jeg blevet incestmisbrugt som barn, siger Michael Engel. 

For ham er showet også en måde at vise, hvor stor personlig gevinst det har været at være en del af drag-miljøet. 

- Nattens Dronning har faktisk betydet rigtig meget for mig, for det var her, jeg startede. Det har gjort, at jeg er mere åben i dag, end jeg var i min barndom. siger Michael Engel.

Prisvinder i regnbueparyk

Nattens Dronning er et dragshow, hvor drag queens konkurrer i at lave det bedste show med lip sync til musik. Showet afsluttes med uddelingen af priser i flere forskellige kategorier. 

Lørdag vandt Miss OTB prisen for årets design og fik en andenplads i hovedkonkurrencen som Nattens Dronning. Foto: Ida Brodtkorb

Til den store konkurrence lørdag, hvor blandt andre Linse Kessler og Sanne Salomonsen sad i dommerpanelet, vandt Miss OTB prisen for årets design og en andenplads i hovedkonkurrencen.

 - Selvfølgelig ville jeg have vundet førstepræmien, men at have fået designprisen betyder også super meget, siger Michael Engel.

04:37

Se hele interviewet med Michael Engel.

Luk video