Stort elitefelt til maraton

Det klassiske og traditionsrige H.C. Andersen Marathon skydes søndag i gang for 16. gang. Igen i år vil en større gruppe eliteløbere stille til start.

Op mod 25 deltagere har et internationalt niveau, som indikerer at løbsrekorderne på 2.10 hos mændene og 2.32 hos kvinderne er i farezonen:

- H.C. Andersen Marathon præsenterer årets stærkeste felt på dansk grund. Vi inviterer en stribe løbere fra Kenya, Etiopien og Spanien, der sammen med de hurtigste danske løbere jagter både gode løbstider og placeringer på ruten i det centrale Odense, som er den hurtigste i Norden, siger løbsdirektør Torben Simonsen.

Mange danske løbere

Løbsdirektør Torben Simonsen fremhæver også det nationale islæt.

- Vi har med glæde indlagt DM i samarbejde med Dansk Atletik Forbund for alle aldersgrupper for 10. gang, hvilket hæver løbets generelle niveau. De danske topløbere vil med deres deltagelse præge vores arrangement og give publikum er en stor oplevelse. Det tilfører altid H.C. Andersen Marathon en ekstra dimension, at der kæmpes om nationalt guld, sølv og bronze, hvilket også tiltrækker mange hundrede ekstra løbere og tilskuere.

H.C. Andersen Marathon afvikles i år på den første søndag i oktober.

Arrangementet omfatter den klassiske maratondistance på 42,195 km, 1/2 Marathon Kvinder, 1/2 Marathon Mænd, FirmaStafetten - 4 deltagere på hvert hold - og MiniMarathon over 4,2 km.

Oversigt

    Oversigt