Studerende beder universiteter om hjælp med psykisk pres

Kvalitet i undervisningen og hurtig adgang til hjælp skal lette presset på studerende, mener fællesråd.

Antallet af studerende, der søger hjælp til at gennemføre studiet på grund af psykiske problemer, er firedoblet siden 2010.

Hos Danske Studerendes Fællesråd (DSF) genkender man problemet fra undersøgelser af studiemiljøer.

- Der kan vi se, at antallet af personer med stress stiger år for år. Man har ikke formået at knække den kurve, selv om man taler meget om, at flere får stress, og hvad det skyldes, fortæller formand Sana Mahin Doost.

Hun håber, at universiteterne vil komme de studerende til hjælp. Det skal ske gennem et øget kendskab til de forskellige tilbud om hjælp og kortere ventelister.

- En ting er at kende tilbuddene. Noget andet er, at tilbuddene slår til. Det skal prioriteres fra universiteterne, siger hun.
 Hun peger også på kvaliteten af undervisningen som en faktor, der kan øge stressniveauet. Her kan universiteterne også bidrage, mener hun.

- Hvis man føler sig bagud eller tabt i pensum, så skyldes det også nogle gange for lidt vejledning eller for få undervisningstimer. Der skal være en vejledning og en feedback, siger hun.

Nogle af de studerende, der får psykisk hjælp til at komme gennem studiet, lider af stress i forskellig grad. Groft sagt mistænker DSF karakterbladet, husregningen og cv'et for at stå bag presset.

- Fremdriftsreformen skaber et enormt stort pres for at blive færdig på retmæssig tid. Hvis ikke bliver man smidt ud af universitetet, siger hun.

Dermed bliver det i højere grad kritisk, hvis den studerende har problemer med at bestå et fag.

Samtidig har en SU-reform og høje priser på studieboliger ifølge Sana Mahin Boost skabt usikkerhed blandt mange studerende om deres økonomi.

Til sidst beskriver Sana Mahin Boost et ræs sideløbende med studierne om at få fyldt studiejob og gode gerninger på cv'et inden mødet med arbejdsmarkedet.

Oversigt

    Oversigt