Succes med digitalt dyrskue gentages

Det Fynske Dyrskue relancerer sin digitale platform, så den nu kan bruges af børnehaver og skoler.

quote Det Digitale Dyrskue handler om at række ud til de mindste hele året 

Sara Ekknud Windell, chef, Det Fynske Dyrskue

Selvom der er forhåbninger om, at man kan være fysisk til stede ved årets udgave af Det Fynske Dyrskue, så har coronapandemien måske skabt en ny tradition.

Folkene bag dyrskuet melder nemlig nu, at sidste års digitale udgave af dyrskuet, Det Digitale Dyrskue, var så stort et hit, at de har valgt at gentage succesen.

Sidste år fungerede den digitale udgave som afløser for det fysiske dyrskue, men i år bliver det i stedet et supplement til Det Fynske Dyrskue, som stadigvæk forventes afholdt i juni.

- På Det Fynske Dyrskue er vi meget optaget af at kunne underholde og samtidig undervise børn og unge om naturen, dyrene og landbruget. Det Digitale Dyrskue handler derfor om at række ud til de mindste hele året og ikke kun de tre dage på dyrskuet i juni, siger dyrskuechef Sara Ekknud Windell.

Hun tilføjer, at man ikke er i tvivl om at digitale events er kommet for at blive, og at det er derfor, at man relancerer Det Digitale Dyrskue i en version 2.0.

Det Digitale Dyrskue vil kunne implementeres i undervisningen.
Det Digitale Dyrskue vil kunne implementeres i undervisningen.
Foto: Det Fynske Dyrskue

Dyrskuer skal spille sammen

I en pressemeddelelse skriver dyrskuet, at den platform den digitale udgave foregik på i 2020 tilsættes mere energi.

- Det skal også være med til at skabe mere opmærksomhed omkring det fysiske dyrskue, for det handler altså ikke om at nedprioritere dyrskuet, men om at skabe to ting, der kan spille sammen og supplere hinanden. På den måde gør de hinanden stærkere, siger Sara Ekknud Windell.

Det Digitale Dyrskue bliver et online læringssted, hvor børnehaver og skoler kan boltre sig.

Dyrskuet har i arbejdet med den digitale platform allieret sig med en pædagogisk konsulent til at udvikle indholdet. Således vil Det Digitale Dyrskue kunne implementeres i undervisningen.

Fakta om Det Fynske Dyrskue

Sara Ekknud Windell er chef for Det Fynske Dyrskue.
Sara Ekknud Windell er chef for Det Fynske Dyrskue.
Foto: Det Fynske Dyrskue

 

Oversigt

    Oversigt