Svensker sejrede over odenseansk MMA-kæmper

Det blev et nederlag til odenseanske Maria Hougaard Djursaa ved lørdagens MMA-stævne i Odense Kaserne Hal.

Odense Kaserne Hal var lørdag aften fyldt med øretæveindbydende MMA-kæmpere. Over 400 mennesker var mødt op for at overvære 14 amatørkampe og to profesionelle kampe til MMA Fight Night "Last Call". 

MMA står for Mixed Material Arts og er en genre inden for kampsporten, som blander gammelkendte former. Dermed kan kæmperne både risikerer spark, slag og brydning, når de træder ind i det karakteristiske bur. 

Professionelle Maria Hougaard Djursaa, som var et af hovednavnene til aftenens stævne, stillede op mod svenskeren Lisa Akhtar Lansberg - en stærk modstander, som har vundet sine fire sidste kampe. Det blev til en femte sejr for svenskeren, da hun med et high kick (højt spark) og slag med albuerne nedlagde 37 årige Maria Hougaard Djursaa.  Lisa Akhtar Lansberg sejrede på teknisk knockout. 

Se resultaterne fra stævnet her. 

I klippet nedenfor kan du se et kort sammendrag af stævnet. Vil du se mere MMA, så se med på torsdag, hvor vi følger Maria Hougaard Djursaa bag kulisserne til MMA Fight Night. 

 

 

 

 

Oversigt

    Oversigt