4. sep. 2024 kl. 6:00

Kommuner betaler i blinde for sårbare børn og unges ophold på bosteder. Sådan lyder kritikken fra Bolette Sørensen og hendes pårørende. Hun har boet på bosteder, hvor hun ikke mener, hun fik den hjælp, der var aftalt.


Grafik: David Moritz

De tynde, hvide striber på Bolette Sørensens arme og ben minder hende dagligt om en tid, hun helst vil glemme. 

To et halvt år på bosteder, hvor de hvide ar blev flere i takt med, hun fik det værre indeni. Det viser et kig i hendes journaler i det offentlige.

I dag retter hun sammen med sin selvvalgte plejemor, Annethe Zøss Pedersen, en skarp kritik af Odense Kommune og bosteder for ikke at tage ordentligt vare på sårbare unge som Bolette Sørensen selv.

- Jeg følte, det var opbevaring. Der skulle penge i kassen, og jeg skulle bare overleve i det. Jeg fik ikke den hjælp, jeg havde brug for, fortæller Bolette Sørensen.

Hvorfor fortæller vi historien

TV 2 Fyn kigger sammen med Fyens Stiftstidende på forhold på fynske opholdssteder, der modtager millioner af kroner for at hjælpe sårbare unge videre på ret kurs i livet. Det gør vi, fordi det er vigtigt, at kommuner og opholdssteder gør deres bedste for at løse opgaven, med de mest sårbare børn og unge i vores samfund.

Bolettes seneste ophold på bostedet Mellemstoppet i Odense kostede kommunen 125.000 kroner om måneden. Men indsatsen svarede ikke til de forventninger Bolette Sørensen og hendes pårørende havde. Tværtimod. 

Bolette havde brug for hjælp

Bolette Sørensen blev som 16-årig anbragt uden for hjemmet, fordi hendes forældre ikke kunne tage sig af hende. 

Før hun flyttede ind på sit første bosted i efteråret 2021, havde hun været på skadestuen tre gange i sit liv på grund af selvskadende adfærd. 

I dag fortæller Bolette Sørensens journaler historien om, hvordan hendes selvskade resulterede i flere og flere besøg på skadestuen og i psykiatrien de kommende to et halvt år, hvor hun boede på to forskellige bosteder. I hendes sundhedsjournal er der registreret 55 besøg på skadestuen på grund af selvskade i den periode. 

Hun mener, at det især handlede om, at hun var meget overladt til sig selv på bostederne. 

Kontakt livslinien

Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen, der ikke selv er selvmordstruet. Det hjælper at sætte ord på de svære tanker, og du kan gøre det anonymt.

Du kan kontakte Livsliniens telefonrådgivning, 70 201 201 alle årets dage fra kl. 11-05.

- Det var med til at plante en følelse af, at det var nemmere, hvis jeg ikke var her, for så var jeg ikke en byrde for andre, uddyber Bolette Sørensen.

Annethe Zøss Pedersen, psykoterapeut, mødte Bolette kort tid efter, hun var flyttet på bosted. Derfor blev hun vidne til de forandringer, der skete med Bolette.

- Hun gik i stykker i de år. Det eneste Bolette havde i hovedet var, at hun skulle selvskade. Hun havde det så dårligt. Hun skrev farvel hver anden dag på sms. Jeg troede ikke, hun skulle overleve, fortæller Annethe Zøss Pedersen.

De to fik hurtigt tæt kontakt og gik ture sammen, når hun besøgte Bolette Sørensen. Da Bolette Sørensen flyttede på Mellemstoppet i Odense i januar 2023, fordi det gik skævt på det første bosted, blev Annethe Zøss Pedersen hendes bisidder. 

Vi har talt med ledelsen på det første bosted, men de ønsker ikke at medvirke her. 

Bolette Sørensen fortæller om en af de gange, hvor hun mistede troen på livet.

Ville du overhovedet hjælpes, mens du boede på de her bosteder?

- Jeg ville gerne hjælpes. Men jeg har tendens til at undgå folk, når jeg har det dårligt. Jeg bad flere gange personalet på stederne om at gå ind og tjekke mig bare en gang imellem. Det gjorde de nogle gange, men slet ikke så meget, som jeg havde brug for. Jeg følte mig meget overset.

En kontrakt

Det seneste bosted, Bolette Sørensen flyttede ind på i januar 2023, var Mellemstoppet i Odense. Kort før det, havde hun fået diagnosen "ængstelig personlighedsstruktur", og så kæmper hun med angst.

Diagnosen

Ængstelig (evasiv) personlighedsforstyrrelse

Man er ængstelig, usikker og føler mindreværd i sociale situationer og er meget følsom over for kritik. Det kan betyde, at man holder sig tilbage i forhold til at udfolde sig og være aktiv socialt

Kilde: Danske Psykologer

I Odense Kommunes kontrakt med stedet stod der blandt andet, at de skulle hjælpe hende med praktiske forhold som økonomistyring, madlavning og rengøring. Derudover skulle de arbejde for, at hun lærte at styre sit følelsesliv, at indgå i sunde relationer, og så skulle hun støttes i at tale om sin psykiske smerte.

Men Bolette Sørensen og Annethe Zøss Pedersen mener ikke, at hun fik den hjælp, der var aftalt.

- Det var ikke andet end et tag over hovedet og noget mad. Havde hun skåret sig, og skulle hun til lægen, så kørte jeg hende. Det var også mig, der tog hende med til noget engelskundervisning, som vi så gik til sammen, fortæller hun.

Igen vidner Bolette Sørensens journal om forværring. Hendes selvskade bliver mere alvorlig.

Efter et af hendes besøg på skadestuen den 11. oktober 2023, står der blandt andet i hendes sundhedsjournal:

- Bolette har haft talrige henvendelser til og indlæggelser via PAM (Psykiatrisk Akutmodtagelsen, red.), hvor Bolette ses belastet af mange tanker om selvskade og selvmord, heriblandt indlæggelser ifm. OD (overdosis med Panodil eller beroligende piller, red.), står der i hendes sundhedsjournal efter et af hendes besøg på skadestuen den 11. oktober 2023. Her står også:

- Bolettes selvskade opleves med forværring og tiltager; der ses mange ar på særligt OE (armene, red.) og hals efter både dybe og overfladiske cutting (selvskade, red.).

Mellemstoppets svar på kritik

Semra Adilovic, daglig leder på Mellemstoppet, har ønsket at svare på spørgsmål sendt på mail. Hun kan ikke tale om enkeltsager som Bolette Sørensens

Det koster 125.000 kroner om måneden for Odense Kommune at have en ung i jeres tilbud. Hvad kan kommunen forvente at få for de penge?

Taksten er sat ud fra modellen “behov-indsats-takst", så vi netop sikrer, at der er sammenhæng mellem behov, indsats og takst. Kommunen kan derfor forvente, at vi giver vores unge det støttebehov, som kommunen har efterspurgt i forbindelse med deres henvendelse. Vi arbejder nøje ud fra kommunens indsatsplan/bestilling/ungeplan. Når vi modtager en forespørgsel, laver vi en grundig visitation i forhold til at sikre, at vi kan løfte opgaven med den normering, som vi er godkendt til af Socialtilsynet, samt med vores godkendte metoder og tilgange. På baggrund af dette forarbejde og denne visitation, giver vi kommunen den bedst mulige kvalitet i et anbringelsesforløb/midlertidigt ophold. Vi journaliserer løbende vores daglige observationer på hver ung, således at vi altid kan dokumentere den støtte, som de er forpligtet til at få. 

Bemandingen på afdeling Thorsgade, hvor Bolette har boet, er to på vagt om dagen, en om aftenen og om natten og så en bagvagt om natten - hvordan fungerer det?

Bemandingen eller normeringen på afdelingen er sat ud fra målgruppen på Thorsgade, så beboerne kan få den støtte og hjælp, de har behov for. Pt hedder normeringen at der er to på fra klokken 8-23 og en nattevagt fra klokken 23-9.
Vi vil ikke gå ind konkret i personsager. Overordnet set, tilbyder aftenvagten altid at køre den unge. Såfremt den unge afviser kørsel, og vælger andre muligheder end personalets kørsel, er det en beslutning som vi er nødt til at respektere som personale. 

Hvad kan de unge forvente, når de flytter ind i jeres tilbud?

De kan forvente dedikerede og omsorgsfulde medarbejdere, der yder og giver deres bedste for, at de unge har så hjemlige forhold som muligt. De kan forvente, at vi støtter op omkring de mål, som den unge med dens myndighedsrådgiver har udarbejdet, som der skal arbejdes på. De kan forvente støtte i kontakten med offentlige instanser, så vi støtter op omkring et eventuelt samarbejde med både behandlingssektoren, beskæftigelsen, skole, uddannelsessystemet mv. De kan forvente, at vi støtter dem i de daglige praktiske gøremål, således at de trænes i disse og på sigt kan flytte i egne selvstændige boliger med fortsat støtte til start. De kan forvente omsorg, pædagogiske udviklende snakke, svære samtaler mv. I tilfælde af at vores unge for eksempel er tilknyttet behandlingssektoren/psykiatrien, kan de forvente at vi har et tæt samarbejde med disse, således at vi også får sparring derfra hvordan denne unge skal hjælpes socialpædagogisk, hvordan man skal håndtere eventuelle diagnoser omkring den unge mv. Vi er et anbringelsessted, der har fokus på udvikling. Og har vi unge, som vi observerer, ikke trives på afdelingen, og hvor vi vurderer, at den unge ikke længere tager imod vores støtte med de metoder, vi anvender på stedet, tager vi kontakt til rette myndighed med henblik på at afklare det videre forløb. Samme gælder for unge, hvor vi ser, at der nu er behov for en mindre indgribende foranstaltning, går vi også i dialog med rådgiver i forhold til en eventuel flytning til egen bolig.

Bolette Sørensen havde i de 14 måneder, hun boede på Mellemstoppet, 21 besøg på skadestuen på grund af selvskade.

Hvorfor griber kommunen ikke ind?

Mens hun boede på  Mellemstoppet sendte hendes pårørende og en nu tidligere kontaktperson bekymringshenvendelser om Bolettes forværring til Odense Kommune, og de blev indbudt til møde, men det lå måneder ude i fremtiden.

Odense Kommune afviser

Vi ville gerne have talt med Odense Kommune om deres praksis i forhold til bekymringshenvendelser, men de ansvarlige i Social- og Beskæftigelsesforvaltningen kan ikke udtale sig, når det handler om en enkeltsag.

Vi ville også gerne have talt med dem om, hvordan kommunen sikrer sig, at de får kvalitet for pengene, når de betaler for et ophold på et bosted. Hvordan de sikrer sig, at borgeren er i bedst mulig trivsel. Det har Odense Kommune afvist at svare på.

Beskeden fra Mellemstoppet til Odense Kommune og til de pårørende var under hendes ophold, at hun var i positiv udvikling. En udvikling, hun og hendes nærmeste ikke selv mærkede eller så.

- Jeg følte, når vi sad til møder sammen i kommunen, at de skulle få det hele til at se pænt ud udefra. Der skulle penge i kassen, siger Bolette Sørensen.

Annethe Zøss Pedersen oplevede heller ikke, at der var den omsorg for Bolette Sørensen, hun havde forventet. Hverken på bosteder eller i kommunen.

- Der er ikke ret mange i det system, der kigger på den enkeltes behov. Kommunen skal bare sørge for, at hun er sendt et sted hen. Så var det lige meget, hvordan Bolette havde det, siger Annethe Zøss Pedersen.

Kan du se, at det også kan være svært at hjælpe Bolette, der har det så svært?

- Det kan jeg sagtens se, men der må findes bosteder, hvor de kan varetage unge som Bolette. Man ved de unge findes, så må man også være forberedt på, at de skal have hjælp. De har brug for mere massiv støtte. Sådan en som Bolette havde ikke overlevet i det system.

Annethe Zøss Pedersen med en krads kritik af kommuner og bosteder.

Mellemstoppet opsagde Bolette Sørensen i februar i år. De meddelte kommunen, at hun var klar til at bo for sig selv. Hun flyttede derfor i april i lejlighed med kommunens hjælp. Hun fik også bevilget en bostøtte. En medarbejder, der kom forbi lejligheden i kortere tid flere gange om ugen for at hjælpe hende med praktiske ting og holde øje med hendes helbred.

Men hun var slet ikke klar til at bo alene. Hendes mørke tanker, som hun selv kalder dæmonen, tog over, da hun sad alene i sin lejlighed. Og det resulterede i flere alvorlige indlæggelser - en af dem med tvang, fordi hendes liv var i overhængende fare. 

Der er tændt et lys

I dag er det to måneder siden, Bolette Sørensen sidst bukkede under for trangen til at selvskade.

Svante Lyngsie
Bolette Sørensen bruger Annethe Zøss Pedersen og hendes families hund, Nulle, som en hjælper i forhold til at dæmme op for trangen til selvskade.

Det var bare ikke bostederne eller kommunen, der kom til at gøre en forskel. For to måneder siden, flyttede hun nemlig ind hos Annethe Zøss Pedersen.

- Jeg kunne ikke stå på sidelinjen og se på, konstaterer hun.

Ekspert om kommunernes ansvar

Mia Kristina Hansen, formand, Landforeningen SIND:

Genkender du Bolettes situation, hvor hun og de nærmeste oplever, at kommunen ikke er god nok til at holde øje med hendes trivsel under opholdet på bostedet?
- Jeg møder både de gode og de dårlige historier. Der er unge, der bliver så udfordret på bostedet, at de får det dårligere under opholdet. Det kan være, at de får at vide, at de ikke er samarbejdsvillige, at de ikke profiterer af hjælpen og får at vide, at det er deres skyld. Det kan give dem skyldfølelse, og at de får det dårligere. Jeg har set eksempler, hvor de ender på gaden på grund af det.

Historien her kommer oven på TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes dækning af et dødsfald og to unges fortælling om dårlig trivsel på bostedet "Den lille gård", der nu er lukket. Hvad er kommunernes ansvar ift. at sikre, at sårbare unge trives bedst muligt på et opholdssted?
Kommunen skal sørge for, at den unge er på et passende tilbud, der matcher dem. Men medarbejderne i kommunerne er også pressede, så det er svært at bruge den tid, der skal til, på det. Derfor er det nogle længere oppe i systemet, der skal sikre, at det arbejde kan lade sig gøre. Det handler om tid til besøg på stederne og til samtaler. Det er embedsmændene og politikerne, der skal sørge for at vilkårene er sådan, at det kan lade sig gøre.

Er opsynet med det, der foregår på de her bosteder godt nok?
Der er plads til forbedringer. Der skal kigges på sagsbehandlingen. Sagsbehandlerne skal have mere tid til at følge op på, hvordan det går med den unge ude på opholdsstedet. Tilsynene kan også gøre det anderledes, end de gør i dag, og de kan gøre mere. For eksempel komme på flere uanmeldte besøg. Der er politikernes ansvar at få ændret på de forhold.

Annethe Zøss Pedersen og hendes mand har heldigvis masser af plads på deres lille landsted i udkanten af Odense. 

Der er en kærlig stemning, kaffe på bordet, hjemmebagte boller i brødkurven og familiens hund, Nulle, der springer rundt om benene på familiens nye medlem.

- Det har været rart at møde Annethe. Hun har givet mig troen på, at jeg kan få det bedre, siger Bolette Sørensen.

Et andet fremskridt, hun har gjort de seneste to måneder, er, at hun nu kan gå ture alene sammen med Nulle. Og så har hun fået mod på at leve.

- Før følte jeg mig ligegyldig, jeg ønskede ikke at være her. Nu er jeg glad for, at jeg har fantastiske mennesker i mit liv og troen på, at det nok skal blive bedre.

For 4 timer siden

En række beboere i nærområdet foreslår nu, at der kommer en ny og uvildig gennemgang af det gamle Sølyst i Nyborg.


Det sker efter, at byrådsflertallet i Nyborg har sat udarbejdelsen af en ny lokalplan i værk.


Og efter, at Bøg Madsen, der vil rive det bevaringsværdige Sølyst ned og bygge 75 luksusboliger, selv har udarbejdet en tilstandsrapport, der støtter beslutningen. Det skete i oktober 2022.


Ikke meget at bevare

Bøg Madsen har fået rådgivende ingeniørfirma Henry Jensen til at udarbejde en tilstandsrapport, og den kommer til samme konklusion, som Nyborg Kommunes egen undersøgelse tilbage i 2010.

Konklusionen er, at der ikke er meget bevaringsværdigt at bevare.

- Vi aner ikke, hvem der har udarbejdet rapporterne om Sølyst. De er aldrig blevet lagt offentligt frem. Som et forslag til en helt uvildig rådgiver vil vi gerne foreslå en repræsentant for den højeste sagkundskab i Danmark - et medlem af Det særlige Bygningssyn under Slots- og Kulturstyrelsen.

- Og hvis rapporten mod vores forventning skulle komme frem til den konklusion, at Sølyst er kondemnerings- og nedrivningsmoden, bøjer vi os selvfølgelig for sagkundskaben, hedder det i et fælles læserbrev fra beboerne Per Nyegaard Olesen, Peter Jordhøj, Finn Jørgensen, Keld Clement, Ole Møller og Ivan Due Andersen.

Ingeniørfirma - drop renovering

TV 2 Fyn er i besiddelse af Bøg Madsens rapport, der fastslår, at den generelle vurdering er, at bygningen nedslidt og i dårlig stand, uisoleret med begyndende skimmelsvamp, som vil være kostbar af fjerne.

Konklusionen er, at en ombygning eller renovering vil overstige bygningens værdi betragteligt, og derfor vil firmaet ikke anbefale den løsning.

Hvis bygningen skal ajourføres til nutidens bygningsreglement vil det ændre bygningens udtryk markant, fastlås det.

Nina Bøg Madsen siger til TV 2 Fyn, at hun ikke ønsker at kommentere beboernes krav om en ny uvildig rapport, idet hun betragter rapporterne fra Nyborg Kommune og Henry Jensen som lavet af uvildige instanser.

Den danske ghettolov forskelsbehandler på baggrund af etnicitet.

Det skriver DR på baggrund af en vurdering fra generaladvokaten i EU.

For at gennemføre nedrivninger i et udsat boligområde, kræver det nemlig, at mindst halvdelen af beboerne har en ikke-vestlig baggrund.

Sagen startede, da beboere fra blandt andet Mjølnerparken i København gik rettens vej for at undgå, at deres hjem blev solgt.

I dag blev sagen vurderet hos EU-domstolen.

Odense-bydelen Vollsmose er omfattet af ghetto-loven.

I går kl. 20:50
Anders Høgh / Mai Mercado

- Vi har hørt det før - nu skal der ske handling.


Sådan lyder det fra den konservative retsordfører Mai Mercado i kølvandet på weekendens skyderi i Biskorup Havekoloni i Odense.


Det er efterhånden ved at være mange år siden, at byens borgmester, Peter Rahbæk Juel, første gang nævnte, at han ville komme problemet til livs.


Siden har borgmesteren flere gange efterlyst redskaber fra Christiansborg til at bekæmpe banderne i kolonihaverne.


Men ifølge Mai Mercado er det ikke godt nok.


- Når man kan se, at Odenses borgmester ofte er ude at sige, at banderne skal have en med jernnæven, så lyder det jo godt, konstaterer folketingspolitikeren og fortsætter:


- Men der bliver også nødt til at være handling bag ordene.


Spild af seks år

Det var ellers med lovende ord, at Peter Rahbæk Juel tilbage i foråret 2018 besøgte Martinsminde haveforening ovenpå en ransagelse, hvor både stoffer og ammunition blev fundet af politiet.

- Man skal ikke have lov til at gemme sig med sin kriminelle virksomhed i en kolonihave, lød det dengang fra borgmesteren, som satte et mål om at få de banderne ud af haveforeningerne.

- Det skal være trygt at være i en kolonihave, lød det i 2018 fra Odense Kommunes borgmester, Peter Rahbæk Juel.

Bandesagerne i kolonihaverne fortsatte imidlertid - og derfor var minister for by- og landdistrikter Morten Dahlin (V) for et år siden på besøg i Biskorup Havekoloni for at se på, hvordan Folketinget kunne hjælpe Odense Kommune med at bekæmpe kriminaliteten.

Men i søndags opstod der så atter uroligheder i selvsamme kolonihave.

- Så derfor synes jeg jo ikke, at man ligefrem har været hurtige, når vi stadig taler om den samme problematik her seks år efter, lyder kritikken fra Mai Mercado, der påpeger, at justitsministerposten siden 2019 har været besiddet af en socialdemokrat:

- Jeg synes, at den socialdemokratiske borgmester skulle have givet et kald til sin partifælle i Socialdemokratiet Peter Hummelgaard - eller til hans forgænger Mattias Tesfaye eller til Mattias’ forgænger Nick Hækkerup.

For med den nuværende situation mener Mai Mercado ikke, at borgmesteren lever ordentligt op til sine løfter.

- Når man ikke sætter sig for at løse problemerne, så synes jeg, det klinger lidt hult.

Borgmester uenig

Anklagerne om manglende ageren er dog ikke et billede, Peter Rahbæk Juel kan genkende.

- I Odense har vi haft et stort fokus på forskellige bekymrende forhold i udvalgte kolonihaveforeninger, skriver borgmesteren til TV 2 Fyn og fortsætter:

- Derfor hilser jeg det velkommen, at den konservative retsordfører nu også vil hjælpe med til, at kommunerne får skarpere værktøjer til at kunne udsætte kriminelle fra kolonihaverne. Bedre sent end aldrig.

I sit skriftlige svar understreger Peter Rahbæk også, at han jævnligt siden 2019 har taget nyt initiativ til at bekæmpe bandekriminaliteten i haveforeningerne.

Mai Mercado mener, at Peter Rahbæk Juel burde have været bedre til at få fulgt op på ministerbesøget fra 2024.

Og det anerkender Mai Mercado - men ifølge hende kunne han have gjort meget mere.

- Helt konkret kunne borgmesteren have gjort det, man gjorde i Ballerup, hvor man har lavet et skrappere og stærkere tilsyn med kolonihaverne, så man virkelig får ryddet ud i ulovlighederne og får lavet de påbud, som skal laves, siger hun.

- Jeg har indtryk af, at Ballerup-modellen virker, og den er faktisk allerede blevet foreslået af en anden socialdemokrat i Odense Byråd, så egentligt kan man spørge: ‘Hvorfor snakker man stadig om det? Hvorfor gør man det ikke bare?’ Det kan kommunen gøre.

I går kl. 19:51

De vil frem i verden, og de er kendetegnet af power, kraft og gå-på-mod.


OB har en række unge spillere med på klubbens træningslejr i Albir nær Alicante på den spanske østkyst. Faktisk har de uhørt mange unge spillere med på træningslejren – hele 15 af de 29 spillere er 21 år eller derunder, og 12 spillere er stadig teenagere. Det er en markant satsning på unge spillere, som OB helt bevidst går ind til den kommende sæson med.


-Det er en fælles enhed, der er gået ind i det her. Vi vil gerne være en klub, der gør plads til vores egne drenge, så de kan gribe chancen, siger Søren Krogh til TV 2 Fyn.


Unge Nicolaj Juul-Sanberg (tv.) håber på et gennembrud i OB.

En af de unge spillere i truppen er 19-årige Marcus McCoy. Han kom til OB fra Højby som 10-årig og har siden da spillet på klubbens akademi med en drøm om at blive en del af førsteholdet.

- Siden dengang har man jo haft et mål om at komme op i truppen og få sin debut for OB. Som ungdomsspiller er det jo bare det, man gerne vil. Det er meget stort. Da jeg skrev under på en førsteholdskontrakt i sommer, var det altså lidt uvirkeligt, for man har spillet i klubben så mange år. Det er lidt vildt, men det er jo det, man drømmer om, siger Marcus McCoy, der føler sig klar til at spille på klubbens førstehold.

Læs også: Ny schweizer vil tage ansvar i OB: - Det er et interessant projekt
Gå tilbage Del
11. feb. 2025 kl. 8:30

Ny schweizer vil tage ansvar i OB: - Det er et interessant projekt

Martin Davidsen

Nicolas Bürgy er navnet på OB’s nye forsvarsspiller, der kom til klubben på transfervinduets sidste åbningsdag den 3. februar. Han har nu været OB-spiller i en uges tid, siden han forlod Viborg FF, og han føler sig allerede godt tilpas på sin nye arbejdsplads.


Pudsigt nok var Bürgy på træningslejr med Viborg på samme hotel i Alicante, som OB nu er indlogeret på, da han skrev kontrakt med OB. Derfor forlod Bürgy hotellet i Spanien for at være i Danmark i få dagen, inden han igen kunne checke ind på Albir Garden Resort på den spanske østkyst.


-De har gjort det meget let for mig at blive integreret. De har budt mig velkommen, og de har været meget søde. Jeg har haft en rigtig god tid indtil videre, siger Nicolas Bürgy til TV 2 Fyn.


OB’s strategi tiltaler Bürgy

Den 29-årige schweizer har underskrevet en kontrakt med OB, der løber frem til sommeren 2027, og han ser optimistisk på fremtiden i den fynske klub.  

- Det er et interessant projekt, og det er nogle dygtige og kloge mennesker, jeg har talt med fra klubben. De har også en god menneskelig side, og de har en god forståelse af mig som person. Min kontrakt i Viborg løb ud til sommer, og jeg følte, at det var tid til at prøve noget nyt. OB’s strategi og perspektiv på tingene var meget som mine egne tanker, og derfor var det oplagt at finde sammen, siger Nicolas Bürgy.

Mandag eftermiddag var han i kamp for OB for første gang, da han startede inde og spillede 90 minutter i fynboernes træningskamp mod svenske Halmstad. Kampen endte 2-2, og selvom der var plads til forbedringer i den fynske defensiv, er den nye forsvarsgeneral fuld af fortrøstning.

Martin Davidsen
OB's nye forsvarsspiller Nicolas Bürgy i aktion i testkampen mod Halmstad.

Ligner en kommende leder

-Det var rigtig godt at spille. Jeg har set frem til det her den sidste uges tid, og nu har jeg fået en masse indsigt. Det er selvfølgelig et nyt system og nye spillere, og man skal bygge de her relationer op. Jeg har set gode ting i dag, som vi kan bygge på. Det var også vigtigt for mig at få mange minutter i benene på grund af fysikken, så jeg er glad for, at det gik godt, siger schweizeren, der under meget af kampen kunne høres med sine tilråb til holdkammeraterne.

Han ligner således en kommende leder på OB-holdet.

-Jeg håber, at jeg kan bidrage med min erfaring. Jeg er en af de ældre spillere nu, og jeg vil gerne være kommunikerende på banen og prøve at noget ansvar for holdet, siger Nicolas Bürgy.

OB er på træningsbanen i Alicante igen tirsdag formiddag, og senere på ugen skal fynboerne spille mod den islandske klub Stjarnan i en testkamp søndag.

- I starten skulle jeg vænne mig til tempoet og fysikken, men akademiet gør et super godt arbejde på U17- og U19-holdet, og vi bliver vænnet til det hele, inden vi kommer op i truppen. Der er flere af os, der har været med på træningslejr før, så vi kender spillerne og staben, så der er mange, der går et super stykke arbejde fo, at vi kan være klar, når vi kommer op, siger han.

- De vil Odense og klubben

Gennemsnitsalderen i hele OB-truppen er omkring 22,5 år, og kigger man på efterårets kampe i 1. division, gav OB 27 procent at spilletiden til spillere under 21 år. OB-holdet er altså ungt, men træner Søren Krogh er ikke bange for at sende de uerfarne spillere i aktion.

- De gør det også godt nok til at være med. Hvis de ikke havde været dygtige nok, ville de ikke være kommet igennem nåleøjet. Vi har mange dygtige spillere fra akademiet, som vi skal satse på af den simple årsag, at de er gode nok. Det er vi glade for, siger Søren Krogh, som ser flere positive kendetegn hos gruppen af unge spillere.

OB har 12 teenagere med i Spanien

Disse unge teenagere er med OB på træningslejr i Spanien:

William Martin, Julius Askou, Nicolaj Juul-Sanberg, Marcus McCoy, Markus Jensen, Elias Hansborg-Sørensen, Magnus Andersen, Marcus Eskildsen, Tobias Elnegaard, Mads Abrahamsen, Viktor Bender, Valdemar Grymer.

Herudover er Max Ejdum, Yaya Bojang og Johannes Selvén alle 21 år eller derunder.

Han peger dog på, at den store gruppe unge spillere også kræver noget af erfarne spillere som Tom Trybull, Bjørn Paulsen og flere andre.

- Det er nogle fremdriftige unge mennekser, som vil det her. De vil Odense og de vil klubben. Det er ekstra let at tage fat i, når man tænker på det, vi kommer fra. Udfordringen er at finde balancen, hvor vi kan iscenesætte de erfarne spillere, så de unge drenge har et stillads omkring sig, som giver dem en tryghed og mulighed for at blomstre. Vi har nogle gode typer blandt de ældre, der kan give dem noget tryghed. De er vigtige, når vi har så mange, siger Søren Krogh.

Drømmen om minutter

Marcus McCoy er ikke den eneste unge spillere, der jagter et gennembrud for OB på træningslejren i Spanien.

Også 19-årige Nicolaj Juul-Sanberg drømmer om at spille sig tættere på spilletid.

 - Jeg håber selvfølgelig på, at jeg kan se lidt mere tilbage, end det var til i efteråret. Nu er Bunde jo gået ud med en skade, og vi er blevet lidt mindre spillere end på midtbanen. Så jeg håber selvfølgelig, at det er min tid, og jeg kan få lov til at byde mig lidt fast og bevise over for trænerne, at de godt kan sætte mig ind, og at jeg er god nok, siger han.

OB spiller næste træningskamp i Albir på søndag, hvor modstanderen er Stjarnan IK fra Island.

I går kl. 19:00
Local Eyes

To dage i træk i december 2023 forsøgte fire mænd ifølge Fyns Politi at sprænge en 4,4 kilo tung bombe af plastisk sprængstof i en lejlighedsopgang i Odense.


En aktindsigt i sagens anklageskrift giver nu nye og hidtil ukendte detaljer om forsøget og de personer som står bag.


Mest opsigtsvækkende er det, at navnet og fødselsdatoen på den 18-årige svenske statsborger, som er tiltalt i sagen, er ens med navnet på et anklageskrift fra svensk politi, hvor han sættes i forbindelse med en grov mishandlingssag. Her blev en person blev slået flere gange i hovedet med et baseballbat.


Det viser dokumenter fra Hovretten Over Skåne og Blekinge.


Den 18-årige er senere frikendt, da det ikke kunne bevises han deltog i mishandlingen, selvom han opholdt sig på samme sted, på samme tidspunkt som mishandlingen fandt sted.


Importerede bombe

Fyns Politi har tidligere løftet sløret for, at bombesagen antages at være bestillingsarbejde i forbindelse med en konflikt mellem enkeltpersoner i det kriminelle miljø.

Den føromtalte 18-årige svensker skulle angiveligt være hyret til at fremskaffe de 4,4 kilo sprængstof i Sverige og transportere dem til Danmark.

Anklageskriftet fra Fyns Politis anklagere løfter nu sløret for, at alle de fire tiltalte mødtes i Nyborg og sammen transporterede bomben de sidste kilometer frem til Nyborgvej i Odense, hvor den skulle være eksploderet.

Selve eksplosionen mislykkedes. Første gang fordi de tiltalte ikke kunne komme ind i opgangen, og anden gang fordi en patrulje fra politiet dukkede op, netop som bomben var ved at blive forberedt ved opgangen. Bomben var lavet af det plastiske sprængstof “Fordyn”, som i ofte bruges til lovlige sprængninger ved minedrift, og skulle have været detoneret med et almindeligt kanonslag af typen “Cobra 8”.

Wikimedia Commons/Halen

- Skal jeg sætte det i relation til noget, vil mængden svare til en lille pansermine eller en mellemstor artillerigranat, Forsvaret bruger, har Peter Hald, der er sikkerhedsleder ved Institut for Kemi ved Aarhus Universitet, fortalt til Ekstrabladet.

Ved det første sprængningsforsøg den 29. december 2023 var 19 personer hjemme i opgangen, mens 25 personer var hjemme, da de tiltalte forsøgte at detonere bomben den 30. december 2023.

Handlede med kokain

To af de tiltalte blev anholdt kort efter det andet sprængningsforsøg, og anklageskriftet løfter sløret for, at politiet her gjorde en anden opdagelse.

Den ene tiltalte var i besiddelse af tre salgsposer med samlet 2,38 kokain, og ved en efterfølgende ransagning i Biskorup Havekoloni blev der fundet yderligere 24 salgsposer med samlet 19,08 gram kokain, samt 128,05 gram skunk. De to mænd var desuden i besiddelse af 6.000 kroner, som ifølge anklageren stammer fra salg af mindst ti gram kokain.

Sagen er planlagt til at starte ved Byretten i Odense den 24. februar klokken 9.30, og her vil anklageren kræve alle fire mænd udvist af landet. Fyns Politi har tidligere fortalt, at forbrydelsen har en straframme på fængsel på livstid.

- Det er en meget alvorlig sag, hvor mange menneskers liv har været bragt i alvorlig fare. Sagen har krævet en intensiv efterforskning, og det er på baggrund af dens resultater, at vi nu ser frem til at bringe sagen for retten, sagde specialanklager Daniel Dokkedal i forbindelse med, at tiltalerne blev rejst.

August Mylenberg Sandberg

Det var med lige dele tristhed og nysgerrighed, at Jørgen Larsen torsdag morgen studerede en kalv på sin fold, der i løbet af natten var død og blevet spist af et endnu ukendt dyr. Selv teoretiserer han om, at det kunne være en ulv, der har været på spil.

- Det kan hverken være en hund eller en ræv, for den lille gut er faktisk større end en ræv eller en hund. Der ville have været tegn på kamp, siger Jørgen Larsen fra det sydvestlige Odense.

Eksperter på Naturama har set billederne af dyret, og har en anden teori.

- Vores bud er at kalven er selvdød og er blevet åbnet af ravn eller en rovfugl, som meget oplagt åbner et kadaver, der hvor det er lettest, siger seniorforsker Thomas Bjørneboe.

I går kl. 17:32
Fyn
Morten Albek

Thomas Lund Hansens byggeri på Vesterhavnen i Nyborg har kostet masser af kommunale arbejdstimer og skattekroner.


Det viser en aktindsigt i det materiale, som TV 2 Fyn har fået udleveret.


Situationen er den samme i Odense.


- Han har kostet masser af penge og ressourcer, sagde rådmand Søren Windell for få dage siden.


Rådmanden vil gerne sende de værste syndere, der udfører farligt byggesjusk, i fængsel.


Nu følger 1. viceborgmester i Nyborg, Michael Gertsen (K), trop.


Han efterlyser på Christiansborg, at kommunerne får redskaber, så de kan slå bremsen i, inden firmaer med et utal af beboerklager i kølvandet maser de kommunale forvaltninger flade og koster arbejdstimer i hobetal.


Vil udveksle synderegister

Ønsket er affødt af situationen torsdag i sidste uge, hvor 100 beboere på Vesterhavnen i Nyborg måtte evakueres på grund af brandfarlige kældre.

Han har derfor sammen med rådmand Søren Windell taget kontakt til folketingsmedlem Mai Mercado (K) for at få lovgivning, der letter arbejdet i kommunerne.

- Kommunerne skal have lov at lave et register over klager, påbud og bøder i forbindelse med bygge- og renoveringssager. Desuden bør de have adgang til at dele disse oplysninger med hinanden, og det skal være legalt for en kommune at afvise at sagsbehandle en ansøgning fra en entreprenør på denne liste, siger Gertsen.

Ingen timeoversigt i Nyborg

Ifølge Michael Gertsen er det vigtigt, at der gribes ind, inden taxameteret begynder at tikke, og kommunerne skal lappe huller og rydde op efter byggesjusk og boligspekulanter.

TV 2 Fyn har anmodet Nyborg Kommune om et skøn eller en løselig beregning på, hvor mange timer og samlede udgifter, Nyborg Kommune har anvendt på bygningsmæssige udfordringer, klager, redegørelser, rapporter og undersøgelser på adresserne Vesterhavnen 13, 15, 17 og 19 siden bygningernes etablering.

Men selvom det står klart, at der er brugt mange timer, har kommunen afvist at lave et skøn med henvisning til, at kommunen ikke tidsregistrerer på en måde, der er anvendelig til at svare på spørgsmålet.

I går kl. 16:31
Martin Davidsen

Seks dage inde i træningslejren i Spanien er OB ramt af sygdom hos flere spillere. Ved torsdagens træning var markspillerne Julius Askou, Don Deedson og Nicolas Bürgy fraværende med sygdom. Tidligere på ugen har Elias Hansborg også været ramt.


Træner Søren Krogh er ærgerlig over spillerfraværet, men OB er ikke eneste klub, der har døjet med sygdom i Spanien.


- Det er et issue. Vi har haft et relativt stort sygdomsfrafald. Julius Askou er ude, Don Deedson er ude og Nicolas Bürgy er ude nu, og det er problematisk, siger Søren Krogh til TV 2 Fyn.


Maden er ikke problemet

Han kender ikke årsagen til sygefraværet.

- Jeg ved ikke, om det er på grund af aircondition på værelserne, men det er i hvert fald ikke maden. Maden er god. Men vi har slidt med sygdom, og det har nogle af de andre klubber, der har været af sted, også – Viborg og SønderjyskE har også haft sygdom hernede, siger Søren Krogh.

OB har desuden Jakob Bonde under genoptræning, og så arbejder nyindkøbet Adam Sørensen fortsat på at blive klar efter den voldsomme tackling, han blev udsat for i søndags.

- Der blev lavet et klokkeklart rødt kort mod ham i Halmstad-kampen. Det var en svinestreg. Status er, at det er uvist omkring ham. Han har det godt, men han har ondt. Når man får sådan en skade med skulderen, der går af led, handler det om smertegrænsen. Hvor meget tør han gå i dueller og hvor ondt gør det? Lige nu forventer jeg ikke, at han kan spille på søndag, men jeg håber, at han kan mod Hillerød 21.februar, siger Krogh.

Trods udfordringerne er træneren tilfreds med OB’s træningslejr indtil videre.

- Vi har nogle fantastiske omgivelser, god bane og sultne spillere, der elsker at træne meget og træne hårdt, så jeg er glad, siger han.

 

Privat/Jonas Hammer Larsen

I næste uge ændrer hierarkiet sig i REMA 1000 på Havnegade i Odense.

Her indtræder 25-årige Jonas Hammer Larsen som købmand. Når han gør det, vil han være Fyns yngste købmand, men det bekymrer ham ikke.

- Jeg har ikke lige så meget erfaring som de ældre købmænd, men jeg har været i branchen i 10 år, og jeg har lært af de bedste, fortæller han til TV 2 Fyn.

- Til gengæld har jeg en masse ung energi og en spand frisk gåpåmod, tilføjer Jonas Hammer Larsen.

Og ambitionerne er store hos den 25-årige.

- På sigt vil jeg gå efter at have Danmarks bedste Rema 1000. Jeg sætter altid høje målsætninger, og siger jeg a, så siger jeg også b, afrunder han.

Fredag den 21. februar er der overdragelsesfest.

I går kl. 15:08

Årets bedste single malt whisky bliver lavet på Fyn

Hvis du skal forkæle ganen med Danmarks bedste single malt whisky, så skal du ikke længere end til Nyborg. Nyborg Destilleri vandt intet mindre end tre førstepladser ved Danish Whisky Awards 2025. Årets bedste single malt whisky med aldersangivelse, Årets ultimativt bedste single malt whisky og sidst men ikke mindst Årets Destilleri 2025. \- Det er en stor ære. Det er mange års arbejde, som nu bære frugt, fortæller Nicolai Rømer, som er ejer og stifter af Nyborg Destilleri.

Hvis du skal forkæle ganen med Danmarks bedste single malt whisky, så skal du ikke længere end til Nyborg. Nyborg Destilleri vandt intet mindre end tre førstepladser ved Danish Whisky Awards 2025. Årets bedste single malt whisky med aldersangivelse, Årets ultimativt bedste single malt whisky og sidst men ikke mindst Årets Destilleri 2025. \- Det er en stor ære. Det er mange års arbejde, som nu bære frugt, fortæller Nicolai Rømer, som er ejer og stifter af Nyborg Destilleri.

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her