I det fynske folks tjeneste

Tiltalt for seksuel udnyttelse: - Det hele var bare ren forelskelse

En 43-årig mand har tirsdag forklaret i retten, at han mener, der var tale om ren forelskelse imellem ham og den 91-årige demente kvinde, han er tiltalt for at have voldtaget.

Sagen kører ved Retten i Odense. Foto: Peter Bergman

Rettelse

  • 12. nov 2019 kl. 17:03 Det fremgik i en tidligere udgave af denne artikel, at den 42-årige mand var tiltalt for voldtægt. Det er ikke korrekt. Han var tiltalt for at have udnyttet den demente kvindes tilstand til at skaffe sig samleje og oralsex med hende. Det er nu rettet. TV 2/Fyn beklager fejlen.

- Det hele var bare ren forelskelse. 

Sådan forklarer en 43-årig mand om sit forhold en 91-årig dement kvinde, som han ifølge anklagemyndigheden gentagne gange har udnyttet seksuelt.

Manden nægter sig skyldig i anklagerne, der blev præsenteret under en straffesagen ved Retten i Odense tirsdag.

Læs også Formodet seksuel udnyttelse af dement 91-årig ryster Alzheimerforeningen

Derfor nævner vi ikke plejehjemmet

Ved retssagen begærede dommeren og to domsmænd, at plejehjemmets navn ikke må nævnes. Det skyldes et hensyn til de ansatte, institutionen samt den 91-årige kvinde. På grund af kvindens tilstand er hun blevet videoafhørt. Offentligheden må af hensyn til kvindens privatliv ikke høre optagelsen. Det samme gør sig gældende for den optagelse, som er lavet på kvindens værelse.

Se mere

Under retssagen forklarede manden, at han i løbet foråret begyndte at indlede et forhold til den 91-årige kvinde. På det tidspunkt var han 42 år gammel. 

- Hun er et sødt og dejligt menneske at snakke med, forklarede den nu 43-årige mand. 

Først efter anholdelsen af manden har en undersøgelse kortlagt, at den 91-årige lider af svær demens. 

Jeg kunne ikke høre eller mærke, at hun havde svær demens. Hun var kvik at tale med, forklarer manden og tilføjer:

- Hvis jeg havde vidst, at hun var dement, så havde jeg ikke haft sex med hende. 

Skulle besøge sin morfar

Manden kom på det fynske plejehjem i forbindelse med besøg hos sin morfar. Under et besøg i foråret falder manden hurtigt i snak med den 91-årige kvinde. 

- Hun kaldte mig solstrejf, skønhed og smuk mand, forklarede han i retten. 

I løbet af kort tid begyndte de to ifølge tiltalte at indlede et kærestelignende forhold med ugentlige besøg, som stod på mellem april og juli 2019. 

Det er under tre af disse besøg, at manden ifølge anklagemyndigheden har seksuelt udnyttet kvinden. 

Læs også Tiltale: 91-årig kvinde seksuelt udnyttet af 42-årig

- Jeg var forelsket i hende, fortæller manden. 

I løbet af retssagen har flere ansatte og andre med fast tilknytning til plejehjemmet afgivet forklaring. Flere fortæller, hvordan de ofte så manden være på plejehjemmet. 

Har du set ham sammen med sin morfar?

- Nej, aldrig, forklarer en ansat på plejehjemmet.

Ifølge de ansatte var man siden juni opmærksom på, at en fremmed mand besøgte plejehjemmet. 

Læs også Skyldig: 42-årig udnyttede dement 91-årig kvinde til sex