Tog ud for at hente mad: Da han kom tilbage brændte huset

Ejeren af et hus i Broby fik en forskrækkelse, da han kom hjem efter at have hentet aftensmad i byen.

Ejeren af et hus i Broby var i gang med et maleprojekt, da sulten meldte sig sent onsdag aften.

Han forlod bygningen for at købe mad, men der blev aldrig lejlighed til at færdiggøre maleprojektet, da han vendte tilbage.

Af ukendte årsager var der nemlig udbrudt brand i huset. Politiet modtog anmeldelsen af branden klokken 20.49 onsdag aften og rykkede hurtigt ud til stedet.

Ifølge politiet har det endnu ikke været muligt at afdække, hvordan branden er opstået.

Både husets ejer og beboerne i området slap dog for skader af nogen art.

Selve huset er svært medtaget af branden, da ilden nåede at brede sig til samtlige rum i stueetagen.

Oversigt

    Oversigt