Trafikale ændringer i Odense

Flere trafikale ændringer træder i kraft per 1. marts, som får betydning for buskøreplaner og biltrafik i Odense.

Tirsdag den 1. marts finder der flere trafikale ændringer sted i Odenses gader. Det er arbejdet med at omdanne Thomas B. Thriges Gade, det såkaldte ”Fra Gade Til By-projekt”, der nu skal bruge pladsen og derfor lukker vejen af. 

I Odense centrum lukkes gennemkørslen ved Rådhuset til Thomas B. Thriges gade. Det betyder, at biler ikke længere kan komme fra Klosterbakken til Overgade og Nedergade. 

Lukningen betyder også ændringer for bustrafikken. Fynbus 110, 111 og 112 ændres. For fremtiden kører busserne via Hans Mules Gade, Frederiksgade, Hjallesevej og Hunderupgade. Og de gratis citybusser får også ændringer i deres køreplan, fordi de ikke længere kan komme fra Klingenberg til Overgade.

Er du i tvivl om, hvorvidt ændringerne går ud over dig, så kig forbi fynbus.dk.

 

Oversigt

    Oversigt