Færdselsuheldet skete cirka 13.15 på Ørbækvej mellem Bilka og Rosengårdcentret i Odense.
Da der samtidig var ret meget trafik, dannede der sig lange stillestående køer.
Politiet rykkede ud for at afhjælpe de trafikale problemer, mens Odense Brandvæsen stod for redningsarbejdet.
I første omgang fik Odense Brandvæsen melding om, at der var fastklemte, men det viste sig ikke at holde og ingen kom alvorligt til skade.