Trafikuheld: Tre biler bragede sammen

En 20-årig bilist, der formentlig var påvirket af spiritus og narkotika, kørte over for rødt og bragede ind i to biler.

Sent lørdag aften kørte en 20-årig mand over for rødt og ramte to biler. Ulykken skete ved Thomas B. Thrigesgade, hvor flere ambulancer efterfølgende blev tilkaldt. 

- Vi har en mistanke om, at manden var påvirket af spiritus og narkotika, fortæller vagtchefen hos Fyns Politi.

Efter manden kørte over for rødt og bragede ind i to biler, stak han af fra stedet.  Han kom dog selv tilbage, hvorefter politiet kunne anholde ham.

- Vi skal have taget blodprøver og om et par uger, kan vi se, om han var påvirket, siger vagtchefen.

Ifølge Fyns Politi er der ingen personskader. 

 

Oversigt

    Oversigt