Tragisk ulykke skyld i dødsfald

Politiets retsmedicinere fastslog ved en obduktion mandag, at en 43-årig mands død var en ulykke, muligvis kombineret med et svageligt helbred.

Den 43-årige blev fundet død lørdag på Kildemosevej i Odense.

Hans ene ben var klemt fast mellem en container og noget metalskrot.

Teorien er nu, at han havde forsøgt at klatre op på containeren og var faldet ned, hvorefter han blev klemt fast og ikke kunne komme fri ved egen hjælp.

Han kan have ligget der i op til to døgn, mener politiet.

Muligvis spiller det også ind, at han havde været syg i tiden før ulykken og obduktionen viste, at han havde et svageligt helbred. Blandt andet var hans kropsvægt meget lav i forhold til hans alder.

Oversigt

    Oversigt