Trak pistol mod kæresten

Under et opgør med en tidligere kæreste trak en 41-årig mand en pistol og trak af flere gange - dog uden patroner.

Episoden fandt sted ved 19.30-tiden torsdag på Restaurant Mosen på Vollsmose Allé i Odense.

Her havde de to tidligere kærester - begge 41 år og fra Odense NØ - aftalt et møde for at snakke tingene igennem siden bruddet omkring Skt. Hans.

Mødet blev til en diskussion, hvorunder manden begyndte at blive aggressiv overfor kvinden.

Da andre gæster forsøgte at holde ham tilbage, trak han en såkaldt pencil-pistol, kaliber 22 og trak af flere gange.

Pistolen var dog ikke ladt; men da politiet senere pågreb manden, fandt betjentene skarpe patroner i hans lommer.

Oversigt

    Oversigt