Travlhed: Nedlukning, genåbning og smittekurver udfordrer krisestab

Det seneste år har corona aktiveret kommuners kriseberedskab i en grad, ingen har prøvet før. I Odense har nedlukning, genåbninger og især Vollsmose udfordret staben.

Det er egentlig simpelt, når kriseberedskabet i Odense Kommune aktiveres. Der er en telefonkæde, der som dominobrikker skubber til alle de relevante medlemmer af kriseberedskabet, og så ved staben med de kommunale medarbejdere, hvad de skal gøre.

quote Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at det ville komme til at præge stort set hver eneste vågne time, jeg har haft siden

Stefan Birkebjerg Andersen, stadsdirektør i Odense Kommune

De mødes i Himmelrummet på 4. sal i rådhuset med udsigt til byen og til at skulle lægge en plan for, hvordan de kommunale medarbejdere får byens borgere bedst muligt gennem krisen.

Sådan var det også 11. marts sidste år, da Odense Kommunes stadsdirektør og formand for kriseberedskabet, Stefan Birkebjerg Andersen, aktiverede sin stab.

- Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at det ville komme til at præge stort set hver eneste vågne time, jeg har haft siden, fortæller stadsdirektøren og uddyber:

- Stabens opgave er grundlæggende at bevare overblikket over den samlede indsats. Vi monitorerer hvor smitten er, og om der er smittekæder, der skal følges op på. Når de nationale myndigheder siger, at der nu er besøgsrestriktioner på et plejehjem, skal vi koordinere. Når skolerne skal åbne, skal vi koordinere. Vi samler hele tiden op.

Sådan er opgaverne med at håndtere krisen løbende rullet ind til staben siden 11. marts 2020. 

Her dykker vi ned i tre af de største udfordringer, medarbejderne i krisestaben i Odense har arbejdet med som følge af de nationale myndigheders mange nye regler og restriktioner iværksat under pandemien.

Kriseberedskabet

Ingen besøg til de ældre 

En af de første store opgaver faldt i dagene efter nedlukningen, da kommunens 26 plejecentre lukkede for besøg udefra, og de cirka 1.300 beboere ikke længere kunne se deres pårørende.

Et krav fra de nationale sundhedsmyndigheder, som direktør i Ældre- og Handicapforvaltningen, Gitte Østergaard, og hendes medarbejdere fik travlt med at eksekvere.

Et krav, der ramte de isolerede, ældre på plejecentrene hårdt samtidig med, at deres pårørende også havde svært ved at undvære deres ældre familiemedlemmer. Men også en ny virkelighed, der sendte de kommunale medarbejder ud på nye opgaver.

quote Pårørende og borgere kan blive ulykkelige, de kan blive vrede, de kan ikke forstå, at deres frihed bliver begrænset, og så er der dem, der bliver afmægtige.

Gitte Østergaard, direktør i Ældre- og Handicapforvaltningen, Odense Kommune

- Pårørende og beboerne kan blive ulykkelige, de kan blive vrede, de kan ikke forstå, at deres frihed bliver begrænset, og så er der dem, der bliver afmægtige. Det betød, at personalet måtte omstille sig og kigge på, om beboerne blev mere indesluttede. Skete det, måtte personalet reagere ved at tale med beboeren om familien, finde billeder eller sætte Skype-samtaler op, så de kunne komme i kontakt med familien, fortæller Gitte Østergaard.

 
 
Foto: Anders Høgh

Da de ældre i løbet af januar og februar blev vaccineret, trippede de pårørende foran altandørene på plejecentrene for at komme på besøg hos de vaccinerede.

Det var dog først, da sundhedsmyndighederne 22. februar i år gav kommunerne lov til at åbne for besøg igen, at Gitte Østergaard kunne erklære kommunens plejecentre for åbent land. 

- Lige præcis den dag åbnede vi for plejecentrene, siger Gitte Østergaard.

Dermed var en svær fase af håndteringen af hensynet til de sårbare ældre slut.

Børnene tilbage i skolen

I Børn- og Ungeforvaltningen skabte det ikke så meget bøvl, da 16.632 odenseanske skoleelever blev sendt hjem i marts sidste år. Historien var en anden, da de mindste fik lov til at komme tilbage i skole igen 15. april 2020.

Eleverne mødte i skole til en hverdag med nye regler og restriktioner, som sundhedsmyndighederne havde udstedt. Og krisestaben, forvaltningens medarbejdere, skoleledere og lærere var på overarbejde for sammen at sørge for, at de blev overholdt.

quote Der var et hav af udfordringer.

Hanne Dollerup, direktør i Børn- og Ungeforvaltningen, Odense Kommune

- Der var et hav af udfordringer. Tingene skal foregå fra det ene øjeblik til den andet, så når en ny ordre eller retningslinje er kommet ind, gælder det om at sende den ned gennem systemet, så en skoleleder og en lærer kan skabe tryghed for eleverne og for deres forældre, fortæller Hanne Dollerup, direktør i Børn- og Ungeforvaltningen.

For at kommunerne kan efterleve de nye regler, der hele tiden kommer med håndteringen af corona, får medlemmerne af kommunernes krisestab hver aften en mail fra KL, Kommunernes Landsforening.

 
 
Foto: Thomas Larsen-Bjerre

- Den hedder direktørmailen. Den sidder vi alle sammen hver aften og venter på. Den har et hav af nye regler og retningslinjer for de forskellige fagretninger vedhæftet. Dem diskuterer vi i staben og sender så det relevante videre ud i systemet. Det kan være en skoleleder, der skal gøre noget ekstra i forhold til rengøring eller noget andet, forklarer Hanne Dollerup.

Hun er fortrøstningsfuld i forhold til at løse de nye opgaver, der kommer lige om lidt, når de ældste elever får lov til at komme i skole igen - forhåbentlig efter påske.

- De praktiske ting skal vi ikke igennem på samme måde denne gang. Nu kommer der i højere grad fokus på, hvordan vi får genetableret det gode fællesskab, og hvordan vi ser elever, der har brug for noget ekstra i forhold til trivsel og til læringsdelen, siger Hanne Dollerup.

Vollsmosekurven suser op og ned

En af de sværeste opgaver for staben i Odense Kommune har været at holde smitten i bydelen Vollsmose nede. Smittekurven her toppede særligt i oktober, november og december 2020 og så igen i marts i år, hvor bydelen nåede et incidenstal tæt på 1.000.

Det har krisestaben flere gange samledes om at finde løsninger på.

Et nyt redskab var en to-go-test, som Odense var først med. Det betød, at beboere blev testet i deres opgang. 8.000 blev testet på en uge. Knap så mange, som staben havde håbet på.

Et andet redskab var et intensiveret samarbejde med foreningslivet, som også har vist sig at være nyttigt i både Gellerup og andre socialt belastede boligområder.

Det blev styrket, da stadsdirektør Stefan Birkebjerg Andersen oprettede Taskforce Vollsmose 19. februar i år, da smittekurven toppede igen.

 
 

Hvorfor oprettede du først i februar en egentlig taskforce i Vollsmose?

- Der er nogle dynamikker, der gør, at vi som myndighed hele tiden er et skridt bagefter. Vi skal hele tiden genopfinde vores indsatser, for det, der virkede i den sidste top, virker ikke nødvendigvis lige så godt i den anden top, og så skal vi lave nogle nye indsatser, forklarer Stefan Birkebjerg Andersen.

- Når jeg valgte at dedikere nye medarbejderressourcer alene til den opgave i februar plus de betydelige ekstra ressourcer til test, handler det om en markante forandring nemlig, at det denne gang var den britiske mutation, der bredte sig, uddyber han.

Det er Rami Ezzeddine, der som sikkerhedskoordinator står i spidsen for Taskforce Vollsmose. Han tror på, at deres tætte samarbejde med beboerne i Vollsmose kommer til at gøre en forskel.

Rami Ezzeddine.
Rami Ezzeddine.
Foto: Thomas Larsen-Bjerre

- Vi kan tage højde for sprogvanskeligheder, og vi kan sørge for, at borgere, der sidder isolerede derhjemme, får adgang til den her viden. Det kan vi ved at alliere os med foreninger og frivillige i området, som går op og tager kontakt til de borgere. Frem for at rulle en one size fits all ud herude, går vi ind og målretter indsatserne, siger han.

- Smitten kan ikke stoppes af kommunen eller styrelsen for Patientsikkerhed - det skal komme indefra, tilføjer Rami Ezzeddine.

Det er ikke slut endnu

Han og Stefan Birkebjerg Andersen ved begge, at det arbejde ikke er slut endnu.

- Jeg håber dog, at vi kommer ned i bunden af kurven igen, og at vi kan holde den til sommeren og vaccinerne er her, lyder det fra Stefan Birkebjerg Andersen.

Han ved også, at pandemien for altid har ændret hverdagen for medarbejderne i Odense Kommune.

 - Vi har gjort nogle ualmindeligt, konstruktive læringer. Himmelrummet her var for et år siden et mødelokale. Nu er det et tv-studie, hvor vi holder digitale borgermøder. Det har vi talt om at gøre i ti år. Der er masser af læring på det digitale, der kommer borgerne til gavn fremover.   

- Vi har også lært, at vi kan mere, end vi tror. Vi har haft et klart mål her, og vi har arbejdet sammen om at nå det. Det har vist os, at vi kan omstille forbløffende hurtigt, siger Stefan Birkebjerg Andersen.   

Få et kig ind i beredskabets arbejde og de udfordringer, der har testet beredskabet.
 
 
Foto: Thomas Larsen-Bjerre