Tre gange guld til 87-årig atlet

Den 87-årige Rosa Pedersen fra Odense Atletik tog hele tre guldmedaljer ved de netop afviklede europæiske veteranmesterskaber.

I alt 3841 atletikudøvere i alderen 35-93 år har den seneste uge deltaget i atletik-EM for Masters (EMACS), der foregik i Aarhus. En af dem er Rosa Pedersen fra Odense.

Og Rosa Pedersen kan vende hjem til Odense med guld i længdespring, kuglestød og spydkast.

I længdespring var Rosa Pedersen eneste deltager, men i kuglestød var der to deltagere.

2,72 meter i længdespring og 6,96 meter i kuglestød lød Rosa Pedersens to vinderlængder på.

Rosa Pedersen er godt tilfreds med resultatet.

- De 2,72 meter er det længste, jeg har sprunget i år, fortæller Rosa Pedersen til dansk-atletik.dk

Rosa Pedersens verdensrekord i klassen, der blev sat for to år siden i Lyon, lyder på 2.93 meter.

Endelig vandt Rosa Pedersen også guld i spydkast med 15,63 meter.

Udover Rosa Pedersen guldmedaljer har Odense Atletik tidligere formand Troels Troelsen, årgang 1945 også vundet guld i 300 meter hæk M70 med en vindertid på 51,59.

EMACS (European Masters Athletics Championships Stadia) - Aarhus 2017

 

Oversigt

    Oversigt