Tre patruljer til stede: To anholdt for indbrud i ubeboet bygning

To mænd blev anholdt, da de brød ind i en ubeboet bygning. To patruljebiler og en patruljevogn med hund blev sendt afsted til stedet.

To personer blev fredag aften anholdt for at bryde ind i en ubeboet ejendom. Fyns Politi sendte tre vogne afsted til adressen på Kongelysvej i Odense, hvoraf den ene vogn var med hund. 

Fyns Politi får meldingen klokken 20.12.

I bygningen var der formentlig ingenting at stjæle, så de to personer kan nøjes med at blive sigtet for at tvinge sig uberettet adgang til ejendommen. 

Forklaringen på de mange patruljevogne fremgår ikke af døgnraporten.

- De har sikkert forsøgt at stikke af, siger vagtchef Kenneth Taanquist.

Sigtet og løsladt

De to anholdte er henholdsvis 20 år og 38 år. 

- De er blevet sigtet og løsladt igen. Det kan være, at de også har fået en bøde, siger Kenneth Taanquist.

Bøden var derfor det eneste de kom derfra med, da bygningen var tom.

Oversigt

    Oversigt