I det fynske folks tjeneste

Tre unge mænd narrede formue fra mand på bosted

Tre unge mænd fra Odense udnyttede falske profiler på Facebook til at snyde en mand bosat på et bosted for 200.000 kroner.

De unge mænd blev i Retten i Odense dømt for at have svindlet 200.000 kroner fra en mand gennem falske profiler på Facebook. Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix/arkiv

Svindlen fandt sted sidste år fra juni til september. De tre unge mænd i alderen fra 19 til 20 år oprettede falske profiler på Facebook.

Da der er handlet i forening og efter planlægning, vurderer vi, at der er tale om meget alvorlig sag

Lise Dyrby Nielsen, anklager

De udgav sig for at være andre end dem, de var, og kom i kontakt med manden på det sociale medie. Det lykkedes dem at få manden, der er i 40'erne, til overføre 200.000 kroner til deres konti.

Blandt andet lykkedes det mændene at optage kviklån i mandens navn. 

- Jeg kan ikke komme mere konkret ind på, hvordan svindlen er foregået, men da der er handlet i forening og efter planlægning, vurderer vi, at der er tale om meget alvorlig sag, siger anklager ved Fyns Politi, Lise Dyrby Nielsen. 

Anklageren ønsker ikke at oplyse, hvorfor de tre unge mænd netop havde udset sig manden på bostedet som offer for deres svindel.

Sagen blev opdaget, da manden fandt ud af, at de 200.000 kroner manglede på hans konto, hvor efter han meldte sagen til Fyns Politi.

De tre unge mænd optog blandt andet kviklån i offereret navn. I alt lykkedes det svindlerne at franarre manden på bostedet 200.000 kroner. Foto: Ken Petersen

De tre mænd blev fundet skyldige i Retten i Odense. To af dem belv idømt fire måneders betinget samfundstjeneste, mens den tredje mand fik en straf på to måneders betinget samfundstjeneste. 

En fjerde mand blev dømt for hæleri i forbindelse med svindelnummeret, og han blev straffet med 30 dages betinget fængsel.

Alle fire dømte modtog modtog deres straf. 

Læs også Sosu-hjælper malkede ældre mands konto for formue