Tre vindere af idekonkurrence

Et tårn i bindingsværk, en have med bygninger under jorden eller et hus i papirklip. Sådan kan Odenses nye eventyrhus komme til at se ud

Dommerkomitéen bag idekonkurrencen om et nyt eventyrhus i Odense valgte ikke bare én, men hele tre vindere.

- Vi har ikke valgt de vildeste. Men vi har valgt tre ideer, som kan skabe et internationalt ikon for Andersen i Odense, siger Torben Grøngaard Jeppesen, chef for Odense Bys Museer.

De tre vindere kommer fra Schweiz, Norge og England, men det bekymrer ikke dommerkomitéen.

- Det viser jo hvor internationalt interessant H.C. Andersen er, og når hele verden spiller med, så er det også naturligt, at vinderne kommer fra udlandet, siger formanden for dommerkomitéen Signe Cold.

TransborderStudioysteinREsbenRyseLandFrederikkeFrlichOslo2701

Fra Norge havde firmaet Transborder studio leveret et forslag med titlen 'Hortus Conclusus'. Det er bygget op som en lukket gårdhave, hvor bygninger omslutter den nye Lotzes Have. Fodgængere og cyklister skal kunne bevæge sig rund mellem bygningerne.

46028.jpg

Den anden vinder var den russiske arkitekt Rodion Kitaev med kontor i Schweiz. Han har udarbejdet "The Tower", som den dominerende element har et 50 meter højt højhus udført i bindingsværk. Tårnets forskellige etager indrettes med mulighed for ophold for byens borgere. Her findes et bibliotek med henholdsvis børnebøger, illustrerede bøger og med eventyr placeret på hver sin etage, med bogcafé øverst. Derudover er der der en labyrint, en have og digterens fødehjem.

Paper-Cutting-House---Leith-Kerr---London-2_701

Britiske Leith Kerr kom med forslaget "Paper Cutting House", der går ud på at opføre eventyrhuset som et gigantisk papirklip. Huset skal være en fortolkning af det simple papirklip af et lille hus med saddeltag, vinduer og døre, næsten som et barn ville tegne det.

Vinderideerne blev hver præmieret med 20.000 EURO.

- Vi har fået et overflødighedshorn af fantasifulde forslag. Der er illustrationer i verdensklasse, og de mange forslag vidner om stor glæde ved H.C. Andersen i hele verden, siger Signe Kold.

Udover de tre vinderideer blev en forslag fra Sverige om at bygge en have med syv pavilloner belønnet, mens kommunen dommerkomitéen hædrede seks andre forsalg fra Spanien, Danmark, Belgien, Polen, England og Østrig/Japan.

I alt 475 ideer fra 57 lande var indkommet til konkurrencen, der nu skal danne baggrund og inspiration for de videre planer.

Odense Kommune skal sammen med Realdania udforme en egentlig projektkonkurrence, som skal danne grundlaget for opførelsen af eventyrhuset, der kommer til at koste i nærheden af 300 millioner kroner.

Eventyrhuset forventes at kunne stå færdig i slutningen af 2018.

Oversigt

    Oversigt