I det fynske folks tjeneste

Trold gemt hemmeligt sted i Odense

Et hemmeligt sted mellem Skibhuskvarteret og Stige Ø har troldekunstneren Thomas Dambo gemt en kæmpetrold.

01:00

Kæmpetrolden er bliver bygget af skrald og genbrugsmaterialer. Video: Fotograf: Morten Albek Redigering: Sune Jørgensen

Thomas Dambo bygger kæmpetrolde af skrald og genbrugstræ. Troldene er populære i hele verden, heriblandt USA og Kina, og troldekunstneren er blevet verdenskendt for sine enorme trolde.

Nu er turen kommet til Odense, hvor trolden bliver bygget et hemmeligt sted. Thomas Dambo plejer at gemme sine trolde, og det er der en grund til.

Læs også Lokale arbejder sammen og bygger deres eget kunst

- Ved at gemme nogle ting og sende folk ud på en skattejagt, så finder de det indre barn, farer lidt vild og finder en hel masse, de ikke helt havde regnet med, siger troldekunstneren Thomas Dambo.

Den hemmelige lokation befinder sig mellem Skibhuskvarteret og Stige Ø. Det er et sted, der har en særlig betydning for den fynske troldekunstner.

Man kan lave nogle meget store og fantastiske ting ud af alt vores affald

Thomas Dambo, troldekunstner

- Jeg er vokset op i Odense og har startet min kunstkarriere her i det område, hvor vi står nu. Det er dejligt at få lov til at komme her tilbage og give noget tilbage til byen, siger Thomas Dambo.

Danske naturperler

Faktisk er det et tilfælde, at Thomas Dambo er havnet med sin nye kæmpetrold i Odense.

- Vi var i Puerto Rico for at lave den første trold, vi skulle lave i år. Vi skulle lave 25 trolde i otte forskellige lande, men så kom der corona, og så blev alting aflyst. 

Læs også Friskole lukker: - Det er ganske forfærdeligt

Derfor skulle troldekunstneren gentænke planerne for 2020.

- Vi går i gang med at lave et projekt, der lokker danskere ud for at finde små naturperler rundt omkring i landet. Det projekt kalder jeg så for troldefolkefest, hvor den her trold i Odense er den niende, fortæller Thomas Dambo.

Genbrugstrolde

Alle de ni danske trolde har til fælles, at de er bygget af skrald og genbrugsmaterialer.

- På den måde håber jeg at belyse, at man kan lave nogle meget store og fantastiske ting ud af alt vores affald. I stedet for at vi drukner i affald, så kan vi måske lave en fremtid, der bliver reddet af vores affald, forklarer Thomas Dambo.

Og det er netop budskabet med trolden i Odense.

- De produkter, vi har, bliver bygget til at holde for evigt. Men vi gider ikke have dem lige om lidt, når moden skifter. Derfor bygger jeg ud af genbrugsmaterialer, og derfor synes jeg heller ikke det gør noget, at det er forgængeligt. Så kan det nedbrydes og komme ned i jorden, eller blive en del af et nyt projekt, siger troldekunstneren.

Mangler frivillige

Det største problem, Thomas Dambo har nu er, at der mangler frivillige til troldebyggeriet i Odense.

- Der er ikke særlig mange, der gider komme og hjælpe, siger han.

Derfor er opfordringen ligetil fra kunstneren:

- Vi kan lige fremtiden og en sjov weekend, hvis I har lyst til at være med.

Læs også Busterfilm mangler statister - skal du være med?

En frivillig, der er mødt op for at hjælpe Thomas Dambo, er Evald Müller. Han kan anbefale at hjælpe til med projektet.

- Jeg synes, det er rigtig fedt. Det er fedt at være en del af, siger han.