TV2 dømt for reklamemisbrug

TV2 har misbrugt sin dominerende stilling på reklamemarkedet, fastslår Østre Landsret.

TV2 har misbrugt sin dominerende stilling på markedet for tv-reklamer ved at tilbyde særlige årsrabatter. Det fastslår Østre Landsret.

Landsretten understreger, at det er i strid med konkurrenceloven, at TV2 giver højere rabat, desto mere reklametid annoncørerne køber, og det kan binde annoncørerne til at lægge en større del af deres reklamekroner hos TV2, end de ellers ville have gjort, hedder det i landsretsdommen.

Det var Viasat Broadcasting UK, der i sin tid sagsøgte TV2 for regelbrud. Viasat tabte første runde i Konkurrencenævnet, men har siden fået medhold i Konkurrencerådet og altså nu også i Landsretten.

Oversigt

    Oversigt