Tysk gigant køber ind på Fyn

Den tyske industrikæmpe Kopf Gruppe har købt blandt andet C.M. Jernvarer Odense A/S.

C.M. Jernvarer Odense A/S er solgt til den tyske industrikæmpe Kopf Gruppe, fremgår det af en pressemeddelelse.

C.M. Jernvarer Odense A/S på Teglværksvej indgår nu i Kopf Gruppe via Zinkpowers overtagelse af Aksel Nørgaard Holding A/S. Således overtager Zinkpower også Nordvestjysk Galvanisering A/S i Holstebro.

Zinkpower er en af de førende udbydere af varmforzinkning i Europa og går med det danske opkøb ikke kun ind på det danske marked for varmforzinkning, men har købt sig et brohoved til resten af Skandinavien.

Ifølge pressemeddelelsen råder Zinkpower nu over to smeltedigler på henholdsvis 9,20 meter i Odense og 12,20 meter i Holstebro.

Zinkpower foretager udover varmforzinkning også pulverlakering. Dertil komme nu også vådlakering på fabrikken i Holstebro.

Med overtagelsen af de to danske virksomheders 150 ansatte besæftiger Zinkpower flere end 3.000 medarbejdere fordelt på i alt 47 fabrikker.

Oversigt

    Oversigt